Sidste chance: Kan du tage det bedste rapsmark-billede?

På tirsdag er der deadline for at deltage i fotokonkurrencen om årets flotteste raps-foto.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdateret 26. maj
Vi er desværre nødt til at suspendere konkurrencen, da vi kan konstatere uregelmæssigheder og snyd med en stor del af de likes, der er givet på i hvert fald et af opslagene. Derfor kan vi ikke stå inde for, at afgørelsen bliver fair, og vi kårer ikke nogen vinder af konkurrencen. Det er naturligvis meget beklageligt, at nogle har sat sig for at ødelægge det, som vi ellers først og fremmest ser som en sjov og hyggelig udveksling af flotte billeder, og vi er ærgerlige over, at vi har følt os nødsaget til at tage dette skridt. Uanset hvad – mange tak for alle de billeder, vi har modtaget til konkurrencen.


De gule marker står i fuldt flor rundt omkring i Danmark lige nu.

Og hvis du ikke allerede har været ude for at nærstudere de farverige rapsmarker, kan du stadig nå at tage et kamera eller blot din telefon under armen og komme afsted.

Den årlige foto-konkurrence hos TV2 ØST er nemlig stadig i fuld gang. Så hvis du gerne vil deltage i konkurrencen om det bedste rapsbillede, skal du sende dit foto inden tirsdag den 24. maj klokken 12.00.

Sådan deltager du:

  • Du kan dele billedet på vores Facebookside i kommentarsporet til artiklen
  • Du kan sende det til vores mail redaktion@tv2east.dk - skriv gerne "Rapsmark" i emnefeltet.
  • Uanset hvordan du deler billedet med os, skal du huske at skrive, hvor og hvornår billedet er taget - og gerne et par ord om, hvad der sker på billedet.

Konkurrencebetingelser

  • Billedet skal være fra i år og skal være taget i TV2 ØSTs sendeområde.
  • Billedet må gerne være redigeret, men der må ikke tilføjes eller fjernes elementer.
  • En rapsmark skal på en eller anden måde være repræsenteret.
  • Billedet skal være indsendt senest tirsdag den 24. maj klokken 12.00. Derefter udvælger vi de bedste, som vi lader TV2 ØSTs brugere stemme om.
  • Vinderen kåres den 28. maj. Præmien er en gavekurv med lækre råvarer fra forskellige producenter i regionen.

Hvis du tager billedet med din mobiltelefon, skal du huske at holde telefonen vandret, men derudover er der fri leg med både størrelsesforhold og motiv.

En råbuk i rapsmarken i Havrebjerg ved Slagelse.
En råbuk i rapsmarken i Havrebjerg ved Slagelse. Foto: Brian Dahl
To glade børn ved Barup på Nordfalster.
To glade børn ved Barup på Nordfalster. Foto: Pia Nissen

Nyhedsoverblik