SF-profil mistede store dele af synet - nu kan han snart vende tilbage til politik

Jacob Mark mistede store dele af synet på grund af stress og udbrændthed. Han tog derfor orlov fra Folketinget og sine poster i SF.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politikeren Jacob Mark fra SF vender muligvis tilbage til politik til sommer.

Det skriver han i et længere opslag på Facebook

Jacob Mark mistede i november store dele af synet på grund af stress og udbrændthed. Han tog derfor orlov fra Folketinget og sine poster i SF.

quote Hvis alt går vel, så håber jeg på at være tilbage i dansk politik til sommer

Jacob Mark, SF

- I november meldte jeg mig syg, fordi jeg havde mistet det meste af synet på højre øje og en stor del af synet på venstre øje. 

- Men også fordi jeg var udbrændt efter mange år, hvor jeg havde arbejdet for meget, skriver Jacob Mark.

Øjenlæge havde kun én kur 

Ifølge politikerens øjenlæge var der kun én kur mod det mistede syn: total afstresning. 

Jacob Mark er stadig ikke sikker på, hvor godt hans syn bliver, og han skal muligvis opereres i højre øje, fordi han har gået med det for længe.

Men han vil gerne tilbage til politik.

- Jeg har det sådan, at selv om jeg måske skal have laserbehandling for at få øjnene helt gode igen, så har jeg det meget bedre.

Læs også
SF-profil sygemelder sig - har mistet store dele af synet
Læs også
SF-profil sygemelder sig - har mistet store dele af synet

- Og hvis alt går vel, så håber jeg på at være tilbage i dansk politik til sommer. Jeg savner det. Jeg savner mine kollegaer. Jeg savner at gøre en forskel. Jeg savner debatterne og dialogen med jer, skriver han.

Jacob Mark er opstillet i Sjællands Storkreds og er født og opvokset i Køge. Han bor i dag i Holbæk, hvor han danner par med socialdemokraten Christina Krzyrosiak Hansen, der er borgmester i Holbæk Kommune.


Nyhedsoverblik