Salget af sommerhusgrunde er på sit højeste i mindst ti år

Et faldende udbud af færdige sommerhuse kan have været med til at sende salget af sommerhusgrunde op i år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke kun salget af sommerhuse, der har været meget højt i år.

Også salget af sommerhusgrunde ligger til den høje side. Det viser tal fra Boligsiden, der er ejet af ejendomsmæglerne.

Alene fra maj til juli er der solgt 363 sommerhusgrunde. Det er en stigning på 93 procent i forhold til samme periode sidste år.

Samtidig er antallet det største, som Boligsiden har set i de ti år, der er blevet ført statistik over salget.

Ifølge Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden, kan det store salg af sommerhusgrunde hænge sammen med, at der de seneste måneder er solgt færdige sommerhuse som aldrig før.

Læs også
Sommerhusudlejer jubler over rekordår: – Det største vi har oplevet
Læs også
Sommerhusudlejer jubler over rekordår: – Det største vi har oplevet

Det har nemlig fået udbuddet af færdige sommerhuse til at falde til et historisk lavt niveau.

- Valgfriheden er altså indskrænket en del for sommerhuskøberne, så der bliver tænkt i alternativer.

- Der er muligheden for at bygge selv tiltalende for et stigende antal købere, siger Birgit Daetz.

Den store stigning i salget af sommerhusgrunde er en national tendens, som har bredt sig til alle landets fem regioner.

Størst stigning i Region Sjælland

Region Sjælland har oplevet den største stigning, når der måles på antallet af handler. Her er der fra maj til juli solgt 140 sommerhusgrunde. Det er mere end en fordobling i forhold til samme periode sidste år.

- Region Sjælland dækker over et stort område og rummer landets største sommerhuskommune, Odsherred, hvor vi ser en markant stigning i lysten til at bygge sommerhuse selv.

- Det samme kan vi sige om Guldborgsund og Lolland i den anden ende af regionen, hvor priserne på grundene er forholdsvis lave, og hvor køberne derfor kan allokere flere af deres penge til selve huset, siger Birgit Daetz.

VIDEO: Det er ikke kun salget af sommerhuse, der går godt i Region Sjælland. Sommerhusudlejere melder også om rekordgodt år - særligt i Odsherred:

     

Hun vurderer, at to forhold kan sætte en stopper for byg selv-tendensen.

Det ene er, at udbuddet af sommerhuse stiger igen, og at flere derfor køber allerede byggede sommerhuse i stedet.

Det andet er, at der allerede er mange sommerhuse i Danmark, og at det derfor bliver sværere at finde grunde til at bygge sommerhuse på.


Nyhedsoverblik