Sådan dækker TV2 ØST valget

Frem mod den 16. november dækker TV2 ØST kommunal- og regionsrådsvalget fra alle vinkler. Her finder du det komplette overblik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag den 16. november skal du sætte to krydser. Et kryds til kommunalvalget og et kryds til regionsrådsvalget.

Derfor dækker TV2 ØST valget på alle vores platforme. 

Vi lancerer blandt andet en række nye programmer under valgkampen, ligesom kommunal- og regionrådsvalget bliver dækket her på tv2east.dk og Facebook. På vores KV21-side kan du vælge lige netop din kommune og få seneste nyt om dit lokale valg og en masse nyttig viden, inden du skal sætte dit kryds.

Her finder du det komplette overblik over valgdækningen.

Dit Valg

Under valgkampen sender TV2 ØST hele 13 valgdebatter med titlen Dit Valg. Det er en debat mellem de mest oplagte borgmesterkandidater.

Debatten foregår i lokale supermarkeder, hvor borgerne i tiden op til debatten har haft indflydelse på de emner og spørgsmål, de ønsker at få svar på.

Læs også
Vennerne forlader ilter borgmester op til valget
Læs også
Vennerne forlader ilter borgmester op til valget

Du kan se debatterne fra klokken 19.45 på TV2 ØST-kanalen og på TV2 ØST's Facebook-side, hvor du også har mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne.

Det lovede de

Men valgdækningen byder ikke kun på debatter med kandidaterne. Frem mod valget følger TV2 ØST op på konkrete løfter fra valgkampen for fire år siden. Holdt politikerne hvad de lovede under valgkampen i 2017?

Læs også
Sådan blev valgets taber borgmester i 2017: - Det er en svinestreg over alle svinestreger
Læs også
Sådan blev valgets taber borgmester i 2017: - Det er en svinestreg over alle svinestreger

Udsendelserne bringes på TV2 ØST fra mandag den 25. oktober og frem til selve valgdagen. Alle udsendelser bliver desuden lagt ud på tv2east.dk.

Den store kandidattest

Her på hjemmesiden får du – foruden nyheder, kandidatdatabase, overblik, fakta og analyser – mulighed for at tage den store kandidattest, hvis du er i tvivl om, hvilken kandidat du skal stemme på.

Analysen med Elholm & Langhoff

Når valgkampen lakker mod enden, kan det være svært at danne sig et overblik. Hvem sagde hvad? Og hvem klarede sig bedst?

Derfor sender TV2 ØST i de to sidste uger af valgkampen Analysen med Elholm & Langhoff, hvor vært Ivan Nielsen vender de aktuelle begivenheder med folketingspolitikerne Louise Schack Elholm (V) og Rasmus Horn Langhoff (S). 

Udsendelserne bliver også lagt ud på tv2east.dk.

TV2 ØST faktatjekker valget

Skrænter kommunens økonomi, som politikerne påstår? Er der flere penge til at renovere skoler? Og kan en kommende omfartsvej smadre et naturområde?

Påstandene og løfterne ryger gennem luften under kommunal- og regionsrådsvalget. Derfor faktatjekker TV2 ØST sagerne og går kandidaterne efter i sømmene.

Læs også
Skandalesag kan ramme borgmester midt i valgkampen
Læs også
Skandalesag kan ramme borgmester midt i valgkampen

Hvis du selv undrer dig over noget i forbindelse med valget eller mener, at vi skal undersøge en sag nærmere, så kan du sende dit tip direkte til os.

Udgiver politisk podcast

Hvem er imod hvem? Og hvad er der på spil til kommunal- og regionrådsvalget tirsdag den 16. november 2021?

Mads Gudiksen og politisk redaktør Ivan Nielsen tager dig igennem din kommune og region, mens du sidder i toget på vej mod arbejdet eller slapper af i din lænestol, så du kan blive klædt endnu bedre på til at sætte dit kryds på stemmesedlen. 

Du kan finde alle episoderne her eller der, hvor du normalt hører podcast.

Kan politikerne blive enige?

De snakker, debatterer, og nogle gange skændes de højlydt. Men kan politikerne blive enige, når det gælder?

Læs også
Analyse: Landskendt DF’er kan blive kongemager på Stevns
Læs også
Analyse: Landskendt DF’er kan blive kongemager på Stevns

TV2 ØST har sat tre spidskandidater stævne for at se, om de i fællesskab kan finde løsninger på et problem.

Ingen af kandidaterne kender dilemmaet, inden de bliver sat over for hinanden.

Politiker i pyjamas

På TV2 ØSTs ungeredaktion KRAS har fem unge fra regionen indrettet en autocamper og kører ud i virkeligheden for at dække valget fra de unges egne synsvinkler. Gennem fem forskellige programmer sætter KRAS fokus på valget på de unges egne præmisser.

Tobias Yohannes møder unge politikere i et nyt portrætprogram fra KRAS.
Tobias Yohannes møder unge politikere i et nyt portrætprogram fra KRAS. Foto: Mikkel Riise - KRAS - TV2 ØST

I programmet Politiker i pyjamas møder Tobias Yohannes og Helene Bahne det yngste medlem i hvert af de 12 byråd samt regionsrådet til en positiv samtale i bløde omgivelser og afslappet tøj. Det bliver et personligt indblik i mennesket bag og det at være politiker. For hvorfor er der ikke flere unge, der stiller op?

Queer-model bygger bro

Politik kan bygge broer i stedet for at polarisere. I programmet Ungdommen nu til dags mødes Andreas Würtz, som er queer-model og fra Odsherred Kommune, med sin mormor, der bramfrit fortæller om sin egen ungdom.

For måske er deres holdninger til forskellige politiske emner slet ikke så forskellige endda?

Er det helt væk?

YouTuberen Mathias Holst fra Sydhavsøerne har gravet en sag frem fra seks forskellige byråd, som på papiret virker helt grotesk, men som måske alligevel vidner om, hvor meget der besluttes lokalt - både stort og småt.

Læs også
Kan den unge borgmester genvinde magten?
Læs også
Kan den unge borgmester genvinde magten?

I programmet Helt væk med Holst går Mathias Holst på gaden i den pågældende kommune og spørger borgerne, om det er helt væk, eller om der er forståelse for kompleksiteten i politik?

Bevæbnet med konfetti

Drop udskamningen af unge, der ikke stemmer og vis i stedet de positive eksempler. 

Andreas Würtz er i programmet Kryds og konfetti bevæbnet med konfetti, kage og pokaler, når han går på gaden og finder de unge, som skal stemme tirsdag den 16. november. De får et skud konfetti og en snak om, hvorfor de stemmer.

Hvorfor svarer politikerne ikke?

Michael Wittrock er dybt engageret i ungeforum, politik og samfundet omkring ham. 

Men han forstår indimellem ikke, hvorfor politikerne ofte undgår at svare på de svære spørgsmål. Han forstår heller ikke, hvorfor mange medier ikke stiller de oplagte spørgsmål. 

Derfor opsøger han i Wittrocks vinkel lokale politikere midt i valgkampens hede for at stille de spørgsmål, som de helst ikke vil svare på.


Nyhedsoverblik