Russiske krigsskibe skal sejle gennem Storebælt fredag

Fredag ventes en ubåd og tre-fire russiske krigsskibe sejle igennem Storebælt, oplyser Forsvaret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forsvaret følger situationen tæt, når tre-fire russiske krigsskibe og en ubåd fredag ventes at sejle igennem Storebælt på vej mod Nordhavet på vej fra en flådeparade.

Det oplyser Forsvaret på deres hjemmeside.

Der er tale om de første enheder ud af flere, der den kommende tid skal igennem Storebælt.

Ifølge forsvaret er der tale om en Severodvinsk-klasse ubåd ’Severodvinsk’, et landgangsfartøj ’Ivan Gren’, slæbefartøjet ’Pamir’ og muligvis et patruljefartøj ’Ladoga’.

Læs også
Forsvaret fører russisk ubåd gennem dansk farvand
Læs også
Forsvaret fører russisk ubåd gennem dansk farvand

Vil følge den tæt

Forsvaret oplyser, at de vil følge følge passagen tæt gennem de danske farvande, enten med danske flådefartøjer, helikopter, fly eller andre former for sensorer.

- En af vores hovedopgaver er at overvåge de danske farvande, og vi følger normalt andre statsskibes færden enten på radar eller ved fysisk at sende skibe eller helikoptere af sted, for at følge dem på vej, siger chefen for Søværnskommandoens Nationale Maritime Operationscenter, Per Ring Henriksen på hjemmesiden.

- Det beror på en vurdering i hvert tilfælde, om et fremmed statsskib er af særlig interesse og dermed skal følges gennem dansk farvand. Generelt gælder det, at alle orlogsfartøjer fra ikke-NATO-lande har særlig interesse, siger han.

Læs også
Endnu en russisk ubåd sejler gennem Storebælt – flere på vej
Læs også
Endnu en russisk ubåd sejler gennem Storebælt – flere på vej

Nyhedsoverblik