Røg og tyggetobak bliver forbudt for alle elever

Ny lovgivning bandlyser alle slags nikotin på gymnasier og erhvervsskoler. Odsherred Gymnasium har allerede taget hul på den nye virkelighed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når eleverne på landets gymnasier og erhvervsskoler møder efter ferien, så er det slut med at tænde en cigaret, dampe på e-cigaretten eller lægge et stykke snus op under læben.

Røgfri skoletid bliver et lovkrav fra 31. juli, og det vil gælde alle nikotinprodukter - både på skolens område og uden for matriklen.

I Kræftens Bekæmpelse siger projektchef i tobaksforebyggelse Niels Them Kjær, at han er sikker på, at det efterhånden bliver en selvfølge ikke at ryge på ungdomsuddannelserne.

quote Der var en tendens til at søge mod rygeområdet i frikvarterne - måske fordi der var lidt kedeligt andre steder

Celal Viktor Yurdakul, næstformand i elevrådet, Odsherred Gymnasium

- Det er ofte i overgangen fra folkeskolen, at mange begynder. De nye årgange er vant til rygeforbuddet fra folkeskolen, så for dem bliver det naturligt at lade være.

Selv om loven først træder i kraft denne sommer, er 106 skoler allerede i gang - det svarer til cirka hver tredje ungdomsuddannelsesinstitution.

Især betydning for de nye rygere

En af dem er Odsherred Gymnasium, som gik i gang for et år siden. Ifølge næstformand i elevrådet Celal Viktor Yurdakul har det især fået betydning for de elever, der lige var debuteret som rygere.

- Der var en tendens til at søge mod rygeområdet i frikvarterne - måske fordi der var lidt kedeligt andre steder. Dem, der var nye rygere, stoppede, da forbuddet kom.

- Andre holdt op i skoletiden, men fortsatte i fritiden. Nogle af dem har fortalt mig, at de helt er stoppet, siger Celal Viktor Yurdakul, der aldrig selv har røget.

Læs også
Naturplejekorps fandt unikt historisk fund blandt plastik og papir
Læs også
Naturplejekorps fandt unikt historisk fund blandt plastik og papir

Nyborg Gymnasium var det første med et forbud. Det kom for tre år siden, og i begyndelsen var det op ad bakke, siger rektor Henrik Stokholm.

- Fordi vi var de første, skulle vi begynde fra scratch. Vi skulle finde ud af, hvordan vi kunne give eleverne et incitament til at lade være, og hvordan vi skulle sanktionere dem, hvis de alligevel gjorde det.

Som et alternativ til dagens første cigaret tilbyder skolen gratis morgenmad til alle elever, frugten er blevet billigere, og til frikvarterne er der indkøbt nye spil som erstatning for det fællesskab, som rygerne må undvære.

Læs også
Ny HHX-uddannelse skal være startskud til campus i Odsherred
Læs også
Ny HHX-uddannelse skal være startskud til campus i Odsherred

Skoleledelsen og ti sundhedsambassadører, valgt blandt eleverne, patruljerede den første tid. Gymnasiet ligger i et villakvarter, så der var nok at holde øje med.

Flere er blevet taget på fersk gerning, men ingen så mange gange, at de har været forbi rektors kontor, eller som det ultimative er blevet bortvist.

Røgfri skoletid er del af større handleplan

Fra 31. juli strammes reglerne for brug af nikotin i skoletiden på ungdomsuddannelser. Det betyder, at der nu blandt andet gælder følgende regler om rygning i skolen:

  • Eleverne må ikke ryge, dampe eller bruge tyggetobak, mens de er i skole – hverken på skolens område eller udenfor.
  • Den røgfri skoledag gælder ikke for ansatte. De må ryge uden for skolens område.
  • Grundskoler, kostskoler og efterskoler har allerede røgfri skoletid. Det har været gældende siden 1. januar 2021. To ud af tre kommuner har bestemt, at forbuddet også skal gælde lærerne.


Tiltaget er del af en handleplan mod børn og unges rygning, som er vedtaget af Folketinget. Andre dele af planen indbærer:

2020

  • 1. april: Prisstigning på tobak til cirka 55 kroner per cigaretpakke.
  • 20. maj: Forbud mod mentolsmag i cigaretter og rulletobak.

2021

  • 1. januar: Røgfri skoletid på grundskoler.
  • 1. april: Tobakken gemmes væk i butikkerne.
  • 1. juli: Standardiserede tobakspakker med samme farve, skrift og uden logo.

2022

  • 1. januar: Prisstigning på tobak til cirka 60 kroner per cigaretpakke.


Kilder: Kræftens Bekæmpelse og Statens Institut for Folkesundhed.


Nyhedsoverblik