Partiet Klaus Riskær Pedersen er historie.
I hvert fald under det navn. Nu ændrer partiet navn til Borgerlisten. Det oplyser partiet i en pressemeddelelse fra partileder Klaus Riskær Pedersen.
Men partiets nye navn kan også ende med at få en konsekvens flere lokale lister, der stillede op til kommunalvalget i 2017.
Hvis Riskær får opstillingsberettigelsen i hus inden næste kommunalvalg i 2021, vil partiet få eneret på at kalde sig Borgerlisten. Det betyder, at lokale lister skal på udkig efter nye navne.
Det synes jeg måske er lidt kvajet, at man tager sådan en beslutning
Ved kommunalvalget i 2017 var 16 lokale lister opstillet under navnet Borgerlisten i lige så mange kommuner. Det skriver dknyt.
Her i regionen var det ved seneste kommunalvalg lokallister med navnet Borgerlisten i Stevns og Vordingborg Kommuner.
Lidt kvajet
I Stevns Kommune var Thor Grønbæk opstillet som den øverste kandidat hos Borgerlisten. Han har tidligere siddet i Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune i otte år får Det Konservative Folkeparti og Stevnslisten, men fik ikke nok stemmer til en plads i kommunalbestyrelsen ved sidste valg.
Nu kan altså være tvunget til at finde på et nyt navn, hvis han stiller på til valget i 2021.
- Jeg synes, at det er lidt underligt, at man vil kalde den noget, som alle 98 kommuner i teorien har brugt i mange år. Alle har jo en borgerliste. Navnet i sig selv fortæller jo, at det er en liste, som borgerne laver, siger Thor Grønbæk til TV2 ØST.
- Det synes jeg måske er lidt kvajet, at man tager sådan en beslutning, når man hedder Klaus Riskær.
Thor Grønbæk ved endnu ikke, om han vil stille op til kommunalvalget i 2021 under Borgerlisten. Men hvis han gør, og Klaus Riskær Pedersen har taget navnet, har han allerede et bud på, hvad man vil kalde sin liste.
- Jeg har ikke lige et navn i tankerne. Vi kunne kalde den Klaus Riskær måske, griner han.
På jagt efter vælgererklæringer
Klaus Riskær Pedersen og Borgerlisten vil i det nye år gå i gang med at indsamle vælgererklæringer med henblik på at blive opstillingsberettiget.
Navneændringen er ifølge partiet godkendt af Valgnævnet.
Partiet Klaus Riskær Pedersen fik ved folketingsvalget 5. juni 0,8 procent af stemmerne.
Dermed var der et stykke op til spærregrænsen på 2,0 procent, og partiet kom altså ikke ind i Folketinget i første forsøg.
Efter valget meddelte den kendte erhvervsmand ellers, at kampen var slut for hans parti.
Men i oktober skiftede han mening. Til Politiken sagde Riskær Pedersen, at han ville forsøge at komme i Folketinget igen.
- Jeg meddeler nu, at jeg trækker tilbage, at jeg ikke ønsker at genopstille. Så længe vi er opstillingsberettigede, så genopstiller vi.
- I det nye år vil jeg stille og roligt tage stilling til, om vi skal begynde at samle vælgererklæringer igen og hvordan, sagde han til avisen.
Formelt har partiet status som opstillingsberettiget indtil august 2020. På det tidspunkt vil det være 18 måneder siden, at Partiet Klaus Riskær Pedersen fik Indenrigsministeriets tilladelse til at stille op til Folketinget.
Det kræver lidt over 20.000 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget.
Rød viljestyrke. Borgerlig ansvarlighed
- Borgerlisten inddrager ud over Klaus Riskær Pedersen ti andre borgere, der står sammen om partiets rødt-konservative værdigrundlag og politiske pejlemærker inden for blandt andet klima, skat og velfærd.
- Borgerlisten er rød viljestyrke men borgerlig ansvarlighed, skriver partiet i pressemeddelelsen.
Til netmediet Altinget siger Riskær Pedersen, at Borgerlisten peger på en blå statsministerkandidat. Men om det så er Venstres Jakob Ellemann-Jensen, ved han endnu ikke.
- Jeg har ikke mødt ham. Jeg ved ikke, hvordan han agerer, hvilken linje han lægger og så videre. Men vi har et konservativt værdisæt, så det bliver en blå statsministerkandidat.
- Det er ikke nok, du er formand for Venstre. Det er også måden, du er formand på, der er afgørende, siger Riskær Pedersen til Altinget.