Rigspolitiet dropper 112-app - nyt system er mere sikkert

Et mere sikkert og automatisk lokationssystem skal sikre hurtigere hjælp, når danskere ringer 112.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De sidste syv år har danskere skullet ringe gennem alarmcentralens 112-app, hvis de vil være sikre på, at deres nøjagtige lokation kunne ses.

Nu slukkes 112-appen. Det sker fordi GPS-funktionen, der allerede ligger inde i vores smartphones, kan yde samme service.

- Det er et ekstra lag af sikkerhed, siger Lena Dyhr Toft Christensen afdelingschef i Rigspolitiet om brugen af opkaldets lokation.

quote AML har vist sig at være mere driftsikker og mere præcis end 112-appen

Lena Dyhr Toft Christensen, afdelingschef i Rigspolitiet

Alarmcentralen får med systemet ALM automatisk en besked fra smartphonen med den præcise lokation på vedkommende, der ringer.

AML (Advanced Mobile Location) er installeret i telefoner, der bruger Android- eller iOS-styresystem.

- Systemet er en effektiv videreudvikling af 112-appen og giver en mere nøjagtig placering, siger Lena Dyhr Toft Christiensen.

Sikkert system

Ifølge Lena Dyhr Toft Christensen er det et vigtigt system, så der kan ydes hurtigere hjælp, og fejlture kan mindskes.

- AML har vist sig at være mere driftsikker og mere præcis end 112-appen, siger hun.

Politi politibil
Læs også
Over 800 er sigtet for brug af mobiltelefon under kørsel
Politi politibil
Læs også
Over 800 er sigtet for brug af mobiltelefon under kørsel

Det vurderes, at disse to systemer bruges i 98 procent af mobiltelefonerne på det danske marked.

Lena Dyhr Toft Christensen påpeger dog, at det ikke er et problem, hvis man ringer fra en telefon uden AML.

- Hvis nogen ringer fra for eksempel en ældre telefon, som ikke har systemet, så vil operatøren spørge vedkommende om positionen, siger hun.

Hjælp fra smartphones

112-appen lukker helt 31. december 2020 på grund af overhalingen af den nye teknologi. Det er heller ikke muligt at downloade appen mere.

Hvis man har appen, bør man slette den efter 31. december. Hvis man har AML i sin telefon, kan man allerede slette den nu, lyder det fra Rigspolitiet.

Borgerrådgiver
Læs også
Udspil om mere nærpoliti får blandet modtagelse i landdistrikterne
Borgerrådgiver
Læs også
Udspil om mere nærpoliti får blandet modtagelse i landdistrikterne

Det er ikke først gang, alarmberedskabet bruger smartphones som et hjælpende værktøj.

I juli lancerede Hovedstadens Beredskab et tiltag, så man kan give adgang til sin telefons kamera, hvis man ringer 112 for at anmelde en brand eller anden ulykke.


Nyhedsoverblik