Rift om rejsepas sender DSB's hjemmeside på overarbejde

I løbet af de første to timer er der solgt 10.000 rejsepas, som giver fri rejse i Danmark i otte dage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er stor interesse 50.000 rejsepas, der giver mulighed for at rejse i sommerlandet i otte dage med tog, metro, bus og letbane. Prisen er 299 kroner.

Faktisk er interessen så stor, at der de første to timer er solgt cirka 10.000 pas.

DSB's pressevagt oplyser, at der er sket en overbelastning af systemet på grund af den store efterspørgsel. Kunder opfordres til at væbne sig med tålmodighed.

Tilbuddet gælder en uge

Allerede mandag aften glødede telefonen hos DSB med henvendelser fra folk, der ville sikre sig en sommerbillet.

 Man har mulighed for at købe rejsepasset nu og kan bruge det i perioden 27. juni til 9. august.

 Voksne kan tage to børn under 12 år med gratis.

Kollerup
Læs også
Sommerpakke sikrer billige færger og et nyt rejsepas
Kollerup
Læs også
Sommerpakke sikrer billige færger og et nyt rejsepas

Frirejsebilletterne er en del af en sommerpakke, der med 700 millioner kroner afsat af Folketingets partier skal sætte gang i forbruget efter udbruddet af coronavirus.

 Aftalen blev præsenteret fredag med en række tiltag, der skal styrke turismen og aktiviteten i Danmark over sommeren.

Ud over rejsepassene er også gratis indenrigsfærger og rabat på kulturoplevelser en del af sommerpakken.

En million orangebilletter

Desuden udbyder DSB i sommerperioden en million orangebilletter over Storebælt. Det er en type billet, der er markant billigere end standardbilletten.

Den offentlige transport har været hårdt ramt under coronakrisen, hvor myndighederne har rådet folk til at undgå myldretiden på grund af risiko for smitte med coronavirus.

Det er stadig ikke tilladt at stå i midtergangene i eksempelvis tog. Man skal tilvælge en gratis pladsbillet på rejserne, hvis man har købt rejsepas eller orangebilletter.   
 


Nyhedsoverblik