Regnvejret redder sankthansbålene

I sidste uge var der udsigt til tørke og afbrændingsforbud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag så det ud som om, et afbrændingsforbud ville sætte en stopper for bålene på sankthansaften.

Men kraftige regnbyger søndag og mandag redder sankthansbålene.

Samtlige kommunale beredskaber i Danmark har mandag vurderet situationen omkring sankthansaften, og de melder ud, at der ikke er grund til at indføre et afbrændingsforbud.

- Det seneste døgns udvikling i vejret har haft en positiv landsdækkende indvirkning på brandfaren, skriver Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

Og de nyeste vejrprognoser frem mod onsdag også er gode i den henseende.

Har ikke så travlt som normalt

Det er ikke kun vejret, der viser sig fra en gunstig side.

Danske Beredskaber fortæller også, at antallet af naturbrænde indtil videre ikke giver dem overarbejde.

- Der er hos beredskaberne et for årstiden normalt aktivitetsniveau for bekæmpelse af naturbrande, og altså ikke en markant stigning på den front, skriver de i pressemeddelelsen.

Læs også
Varmt vejr øger brandfaren og truer årets sankthansbål
Læs også
Varmt vejr øger brandfaren og truer årets sankthansbål

www.brandfare.dk kan man også følge med, hvor stor brandfaren er rundt om i landet.

I slutningen af sidste uge, viste kortet tydeligt, at risikoen for at starte en naturbrand var høj. 

Det skyldtes det tørre vejr i begyndelsen af juni, men efter det seneste døgns nedbør er faren for naturbrande altså reduceret.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Alt i alt betyder det, at der lige nu ikke er behov for begrænsninger omkring brug af åben ild, og sankthansbålene kan derfor afvikles over hele landet som planlagt på onsdag, skriver Danske Beredskaber.

Det betyder dog ikke, at man skal glemme den sunde fornuft, og de gode råd for brug af åben ild gælder stadig, skriver de.

Læs også
Naturen er knastør - se hvor hurtigt det kan gå helt galt
Læs også
Naturen er knastør - se hvor hurtigt det kan gå helt galt

Man kan få gode råd og vejledning til brug af åben ild på www.brandfare.dk.


Nyhedsoverblik