Regn i Australien dæmper dansk hjælp mod skovbrande

Risiko for jordskred har sat en dæmper på danske frivilliges opgaver i forbindelse med skovbrandene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere frivillige danske brandmænd er kommet til Australien for at rydde op efter de enorme ødelæggelser, som flammerne fra skovbrandene har forårsaget.

En af dem er den tidligere brandmand 51-årige Tonni Pihl, der ankom for to uger siden.

quote Det man ser i Australien er så ekstremt

Tonni Pihl

Massive mængder af nedbør de seneste dage har dog sat en dæmper på de frivilliges arbejde, der primært kredser om at genskabe indhegning om kvægfarme.

- Vi har haft to dage med massiv regn. Det gode ved det er, at det har slukket flere skovbrande.

Artiklen fortsætter under billedet.

Danskerne står ikke ansigt til ansigt med flammerne, da dansk brandvæsen ikke har samme erfaring med skovbrande, som Australien og USA for eksempel har.
Danskerne står ikke ansigt til ansigt med flammerne, da dansk brandvæsen ikke har samme erfaring med skovbrande, som Australien og USA for eksempel har. Foto: StringerReutersRitzau Scanpix

- Men landområderne, hvor vi arbejder, ligger typisk på skråninger, og de store mængder regn har gjort, at der nu er risiko for jordskred. Så det har givet os en pause i arbejdet, siger Tonni Pihl, der er uddannet brandmand i Ringsted.

Han rejste til Australien for penge, han indsamlede via Facebook, efter at han havde fulgt de voldsomme brande, der indtil videre har kostet 29 personer livet, i medierne.

- Det man ser i Australien er så ekstremt. De har registreret flammer på op mod 120 meter. Det er helvede på jord, siger Tonni Pihl.

Læs også
Brandmand rejser til Australien for at hjælpe hårdtprøvede kollegaer: - Man får sgu ondt af dem
Læs også
Brandmand rejser til Australien for at hjælpe hårdtprøvede kollegaer: - Man får sgu ondt af dem

I forvejen har Australien modtaget hjælp fra canadiske, amerikanske og newzealandske brandfolk.

Tidligere har TV2 ØST også fortalt om Brian Ibsen fra Ringsted, der også er rejst til Australien sammen med ni andre brandmænd for at hjælpe med at rydde op efter de massive naturbrande.

- Når man sidder og ser det herhjemme, hvordan brandfolkene knokler, så får man sgu ondt af dem, siger han.

Du kan se et indslag med Brian Ibsen her:

Artiklen fortsætter under videoen.

 

Brian Ibsen rejste afsted, efter at den private hjælpeorganisation BlazeAid, der hjælper familier efter naturkatastrofer, takkede ja til den udstrakte hånd fra danske brandmænd, som i Facebook-gruppen Firefighter Assistance Denmark tilbyder deres hjælp.

Brian Ibsen har arbejdet som brandmand i 20 år. På trods af den enorme erfaring er det svært for ham at forstå omfanget af det, der sker i Australien.

- Vi kan godt lide at slukke ildebrande som brandmænd, men det der, det er jo helt sindssygt, siger han.

Ingen returbillet

Danskerne står ikke ansigt til ansigt med flammerne, da dansk brandvæsen ikke har samme erfaring med skovbrande, som Australien og USA for eksempel har. Det forklarer Tonni Pihl, der ligesom de øvrige danske brandmænd er tilknyttet den australske organisation Blaze Aid.

Danskernes arbejde består desuden i at tale med de lokale, hvis hjem er brændt ned.

Brandmand
Læs også
Lokal brandmand i Sverige: Borgerne tager imod os med åbne arme
Brandmand
Læs også
Lokal brandmand i Sverige: Borgerne tager imod os med åbne arme

- Jeg føler, at jeg har fået mere ud af det, end dem jeg har hjulpet. De har været så taknemmelige, og de krammer os og siger tak. Det har været det hele værd, siger Tonni Pihl, der har dedikeret turen til sine forældre, som han for nylig har mistet.

Tonni Pihl regner med, at arbejdet tager til igen torsdag i denne uge, hvor risikoen for jordskred er mindre.

Han er i Australien uden en returbillet, men regner med at tage hjem i midten af februar.

 
  Foto: Peter ParksAFPRitzau Scanpix

Nyhedsoverblik