Regeringen vil tvinge boligkøbere til at skifte brændeovn

En ny lov skal pålægge udskiftning eller fjernelse af gamle brændeovne, når en bolig skifter hænder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der skal tvinge boligkøbere til at udskifte eller fjerne gamle brændeovne, når de flytter ind.

Miljøminister Lea Wermelin (S) siger, at reglerne bliver ændret, fordi brændeovnene er en stor kilde til forurening, som hun kalder et stort problem.

quote Hvert år er der tusindvis af danskere, som dør for tidligt eller bliver syge af luftforurening

Lea Wermelin (S), miljøminister

- Hvert år er der tusindvis af danskere, som dør for tidligt eller bliver syge af luftforurening, og af den danske forurening kommer størstedelen fra brændeovne, siger Lea Wermelin.

Lovforslaget vil betyde, at boligkøbere efter et ejerskifte vil skulle nedlægge eller udskifte brændeovne i deres nye bolig inden for 12 måneder, hvis brændeovnen er lavet før 2003.

Brændeovn
Læs også
Regeringen giver 2.000 kroner i bytte for gamle brændeovne     
Brændeovn
Læs også
Regeringen giver 2.000 kroner i bytte for gamle brændeovne     

Ordningen skal efter planen træde i kraft fra april 2021.

- Vi har kigget på, hvor der er effekt i forhold til brændeovne.

- De gamle brændeovne udleder fem gange så mange partikler, som vi kan se, nogle af de nye gør, siger Lea Wermelin.

Kakkelovne, masseovne, antikke brændeovne og åbne pejse er undtaget fra ejerskifteordningen.

Tager det første skridt

Daværende seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling Kåre Press-Kristensen kaldte over for DR undtagelsen for en "molboløsning", fordi blandt andet åbne pejse er "noget af det, der har den laveste energieffektivitet, og noget af det, der bidrager til allermest forurening både i og udenfor hjemmene", da regeringen fremsatte forslaget i februar.

- Vi skal selvfølgelig også kigge på, om der er behov for at sætte ind i forhold til halmfyr, eller på nogle af de andre indsatser, der kan være behov for. Men her tager vi et første skridt mod at sikre mindre luftforurening i Danmark, siger Lea Wermelin.

Ifølge pressemeddelelsen vurderes det, at der er omkring 700.000 brændeovne i Danmark, og at 260.000 af dem er produceret før 2003.

Ministeriet skriver, at hvis en boligejer er i tvivl om, hvor gammel hans eller hendes brændeovn er, kan man kontakte en skorstensfejer, der kan lave en erklæring.


Nyhedsoverblik