Regeringen ønsker at afsætte omkring to milliarder kroner til at skabe et Danmark, der hænger bedre sammen.
Pengene skal bruges over de kommende fire år. Blandt andet inden for uddannelse og sundhed.
Det fremgår af regeringens udspil til finansloven for næste år. Et udspil, som Ritzau har set.
- Det er en central prioritet for regeringen at skabe et mere sammenhængende og balanceret Danmark, hvor der er adgang til gode velfærdstilbud i form af blandt andet uddannelser, skoler, tryghed, job og sundhed i alle dele af landet. Uanset hvilket postnummer, man befinder sig i, står der i udspillet.
- Der skal være velfungerende byer, levende landdistrikter og stærke lokalsamfund i hele Danmark, står der.
Flere uddannelser uden for de største byer
Pengene skal blandt andet gå til at finansiere regeringens udspil "Tættere på - Flere uddannelser og stærke lokalsamfund" og "Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i udvikling". Disse udspil blev præsenteret tidligere i år.
Regeringen ønsker næste år at afsætte 430 millioner kroner. I de efterfølgende tre år skal der afsættes henholdsvis 510, 545 og 545 millioner kroner.
Pengene skal også gå til at gøre København mere bæredygtig med "grønne åndehuller".
De skal desuden bruges på at skabe bedre muligheder for idræts- og friluftsliv. Her er der mange steder problemer med lange ventelister til idrætsfaciliteter.
Regeringen vil lade Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune få mulighed for at øge deres investeringer i idrætsfaciliteter med samlet en milliard kroner. Det skal ske fra næste år og frem til 2030.
Senere i år vil regeringen komme med flere initiativer på blandt andet sundhedsområdet. Fokus er på at bringe sundhedsvæsenet tættere på den enkelte borger i landet.
Regeringen har talt for flere nærhospitaler og for at få flere læger i yderområder.
Regeringen vil desuden skabe 25 nye uddannelsestilbud rundt om i Danmark, og den vil flytte en del af uddannelsespladserne på de fire største velfærdsuddannelser uden for de fire største byer, det vil sige København, Aarhus, Odense og Aalborg.
De fire største velfærdsuddannelser er uddannelserne til henholdsvis sygeplejerske, socialrådgiver, lærer og pædagog.
Forstå, hvad en finanslov går ud på:
Finansminister Nicolai Wammen (S) vil mandag præsentere regeringens bud på en finanslov for 2022. En finanslov er statens budget for det kommende år.
Den skal vedtages af flertal i Folketinget, men det er langt fra hele budgettet, der bliver forhandlet om.
- Finansloven indeholder statens budget for det kommende år.
- Regeringen skal hvert år fremsætte sit finanslovsforslag før 1. september. Det står i Grundloven. Kan man ikke nå det, kan reglen dog omgås teknisk ved at fremsætte en videreførelse af den tidligere finanslov.
- Derefter mødes Folketingets medlemmer kort efter for at tage den indledende debat om regeringens finanslovsforslag.
- Finanslovsforslaget bliver - ligesom andre lovforslag - behandlet tre gange i Folketingssalen, inden det vedtages. Sideløbende foregår politiske forhandlinger mellem typisk regeringen og støtteparti(er).
- I gennemsnit fylder en finanslov cirka 500 sider, og bemærkningerne til loven fylder omkring 2500 sider. Finansloven er således den mest omfattende af alle love.
- Statens budget for et år er cirka 700 milliarder kroner. Partierne vender dog ikke hver en krone i forhandlingerne. Størstedelen af beløbet er bundet i faste udgifter til at drive eksempelvis hospitaler, skoler og Forsvaret.
- Oftest er finanslovsaftalen på plads i november og endeligt vedtaget i december. Der er dog undtagelser - som i 2008, hvor den først blev vedtaget 17. april på grund af folketingsvalget 13. november 2007.
- Hvis der ikke kan findes flertal for finansloven, før året er omme, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for Folketinget.
Kilde: Folketinget.