Regeringen kan fremover forbyde forsamlinger på mere end to

Selv om en ny hastelov er vedtaget, er det ikke sikkert, at det nuværende forsamlingsforbud bliver skærpet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fremover får regeringen mulighed for at forbyde forsamlinger på mere end to personer, hvis det bliver nødvendigt under udbruddet af coronavirus.

Det har Folketinget vedtaget med et bredt flertal sent tirsdag aften, da der blev stemt om en ændring af epidemiloven.

96 stemte for, mens ingen stemte imod.

Selv om hasteloven nu er vedtaget, er det ikke ensbetydende med, at det nuværende forsamlingsforbud bliver skærpet med det samme.

Læs også
Corona sætter naturperler under pres: - Det er meget atypisk for en weekend i marts
Læs også
Corona sætter naturperler under pres: - Det er meget atypisk for en weekend i marts

Lovændringen vil derimod give regeringen mulighed for hurtigt at kunne stramme reglerne på et senere tidspunkt, hvis det findes nødvendigt på grund af coronakrisen

Indtil nu har regeringen forbudt, at flere end ti personer er samlet ved et offentligt arrangement.

Danmark kan gradvist blive åbnet op igen

Mandag beredte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at Danmark gradvist kan blive åbnet op om et par uger, når påsken er overstået.

Det kræver dog, at befolkningen fortsat agerer fornuftigt og blandt andet lader være med at samles i for store forsamlinger, da det kan øge smittefaren.

Der er ikke sundhedsfagligt belæg for at skærpe forsamlingsforbuddet, der er blevet indført for at dæmme op for coronasmitte.

Artiklen fortsætter under videoen.

Møns Klint oplever for tiden et boom i antallet af besøgende. Det giver udfordringer på parkeringspladsen. 

Det har sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) erkendt i et svar til Folketingets sundheds- og ældreudvalg.

I svaret står der, at regeringen er "bevidst om, at der ikke nødvendigvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens".

Bedsteforældre kan blive omfattet af forsamlingsforbud

I en række folketingssvar har ministeren desuden ikke udelukket det scenarie, at eksempelvis bedsteforældre og stedbørn kan blive omfattet af forsamlingsforbuddet, hvis regeringen vælger at skærpe det.

Flasker på bånd Seimei
Læs også
Juicefabrik omlægger produktionen til håndsprit
Flasker på bånd Seimei
Læs også
Juicefabrik omlægger produktionen til håndsprit

Det vil kunne forhindre bedsteforældre i at være sammen med deres børnebørn.

Forbuddet vil ikke gælde nærmeste pårørende. Det omfattede ifølge regeringens udkast til loven ægtefæller, faste samlevende, faste partnere, forældre, børn og søskende.


Nyhedsoverblik