Defekte, uregerlige, moralsk åndssvage.
Det var stemplet på de 500 kvinder, man anslår, der blev tvangsanbragt på anstalten på Sprogø i perioden 1923 til 1961.
Det er meningen, at samfundet og staten skal passe på borgerne. Her er der sket det modsatte
På øen blev de forsøgt gjort normale med krav om at udføre huslige pligter og arbejde med landbrug.
Satte de sig imod eller forsøgte at flygte, blev de straffet. Det kunne være med isolation, fratagelse af måltider og løn.
Nogle blev også fastspændt og fik beroligende indsprøjtninger. Mange af kvinderne blev desuden tvangssteriliserede under deres anbringelse.
En af dem var Karoline Olsen, der boede på kvindeanstalten på Sprogø i et år.
Hun er i dag 92 år og har de sidste 13 år ønsket sig en undskyldning for det, hun og de andre anbragte oplevede i statens varetægt.
- Vi skal ikke ødelægge mennesker, som kan klare sig selv. Jeg vil have en undskyldning. Jeg håber, at de er så kloge, at de kan se, at de har begået en fejl. Og det skal Mette Frederiksen også forstå, siger hun.
En længe ventet undskyldning
Undskyldningen får Karoline Olsen nu. Det oplyser Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
- Den tidligere regering igangsatte en historisk udredning vedrørende børn, unge og voksne anbragt i særforsorgens institutioner. Den kastede lys over et af de mørkeste kapitler i Danmarkshistorien. Nu vil regeringen sige undskyld til de tidligere anbragte, oplyser ministeriet.
Selvfølgelig skal de her mennesker have en undskyldning
Meldingen kommer nu i 100-året for oprettelsen af kvindeanstalten på Sprogø.
Baggrunden er den historiske redegørelse, som den tidligere regering igangsatte i 2020 og som blev offentliggjort i 2022.
Udredningen har ifølge Social-, Bolig- og Ældreministeriet afdækket alvorlige svigt og overgreb blandt andet i form af tvangssterilisering, vold og seksuelle overgreb i sær- og åndssvageforsorgen fra 1933 til 1980.
Det bliver social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil, der kommer til at give de tidligere anbragte undskyldningen.
Smertefuld del af vores historie
Ministeren kalder behandlingen af de anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, herunder anstalten på Sprogø, for horribel.
- Det er meningen, at samfundet og staten skal passe på borgerne. Her er der sket det modsatte. Borgere i statens varetægt har været udsat for ubegribeligt horrible overgreb. Vold, omsorgssvigt, seksuelle krænkelser, indespærring på ubestemt tid.
- Overgreb som også i datidens lovgivning var ulovligt. Og hvor der ikke blev grebet ind. Ikke blev afsagt dom. Overgreb som ikke blev stoppet. Det er vigtigt, at vi lytter til særligt de mest smertefulde dele af vores historie og lærer af dem. En undskyldning fra statens side er derfor på sin plads, udtaler hun i en pressemeddelelse.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at undskyldningen vil blive givet ved et officielt arrangement indenfor de kommende måneder.
Præcis hvor og hvornår, social- og boligministeren giver undskyldningen, vil blive meldt ud senere.
Eksperter enige om undskyldning
Karoline Olsen er ikke den eneste, som har ønsket en undskyldning fra den danske stat.
TV2 ØST har talt med to historikere med speciale i forsorgshistorie samt Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, som alle har erklæret deres opbakning til ønsket om en undskyldning.
- Det danske samfund behandlede ikke de her mennesker ordentligt. Man troede med de gamle åndssvagelove, at man kunne udrydde de nederste lag i samfundet gennem sterilisation, indespærring og frihedsberøvelse.
- Så ja, selvfølgelig skal de her mennesker have en undskyldning, siger Henning Jahn, leder af Dansk Forsorgshistorisk Museum i Slagelse.
Stine Grønbæk Jensen, der antropolog ved Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, er af samme opfattelse.
Hun er netop i gang med at skrive en bog om kvinderne fra Sprogø, og ifølge hende kan en undskyldning have stor betydning for både den enkelte, men også for samfundet.
- Jeg synes absolut, at vi skylder kvinderne en undskyldning. De har oplevet meget uret og har samtidig fået at vide, at de var problemet. Så det har faktisk en betydning, at samfundet anerkender, at det var tale om en uretfærdig behandling, siger hun.
Du kan læse Karolines historie her eller se indslaget med hende her.