Det er muligt at få en million lav- og nulemissionsbiler på de danske veje i 2030. Men det bliver en dyr omgang for samfundet.
Det vurderer kommissionen for grøn omstilling af personbiler, som mandag har fremlagt den første af to delrapporter på området.
I rapporten fremgår det, at det ifølge kommissionen vil koste omkring 5,7 milliarder kroner for samfundet, hvis Danmark i 2030 skal have en million grønne biler på vejene.
Samtidig må ejere af benzin- og dieselbiler imødese en årlig ekstraregning på omkring 5900 kroner, hvis det skal lade sig gøre at få en million grønne biler.
Det skyldes, at de konventionelle biler bliver dyrere at have, når samfundet forsøger at omstille sig til grønne biler.
- Kommissionens analyser viser, at der ikke er en simpel vej til grøn omstilling af bilparken, som opfylder alle hensyn på én gang, siger kommissionens formand, Anders Eldrup, i en pressemeddelelse.
Reduceret CO2-udledning med 70 procent
Ønsket om at få lav- og nulemissionsbilerne udbredt på bekostning af benzin- og dieselbiler skal ses i lyset af det brede politiske flertal, der står bag klimaloven.
Her er det altoverskyggende element, at Danmark i 2030 skal have reduceret CO2-udledningen med 70 procent, når man sammenligner med niveauet i 1990.
Kort fortalt vil man gerne nedbringe CO2-niveauet så meget som muligt, og det skal helst koste så lidt som muligt. Men det sidste er lettere sagt end gjort, fremgår det altså af rapporten.
FAKTA: Anbefalinger til fremtidens bilafgifter
- Der er udarbejdet fire afgiftsmodeller, som på forskellig vis afvejer hensynene til fremme af nul- og lavemissionsbiler, opretholdelse af provenu, fordeling, samfundsøkonomi og CO2-reduktioner.
- Tilgodeser man ét af ovennævnte hensyn, vil typisk betyde, at et eller flere af de andre hensyn må nedprioriteres.
- For at gøre nul- og lavemissionsbiler mere konkurrencedygtige på kort sigt foreslås det, at prisforskellen mellem konventionelle biler og nul- og lavemissionsbiler reduceres.
- Der lægges op til, at registreringsafgiften forbliver en værdibaseret afgift, men med et teknisk element knyttet direkte til bilernes CO2-udledning.
- Det anbefales, at afgifterne på nul- og lavemissionsbiler indfases langsommere end i det gældende afgiftssystem.
- Skal man nå målet på million elbiler i 2030, uden at lave et stort hul i statskassen, vil det koste 5900 kroner om året ekstra for ejere af en almindelig benzin- eller dieselbil.
- Det vil koste 5,7 milliarder kroner, hvis Danmark i 2030 skal have en million grønne biler på vejene.
- Kommissionen lægger op til, at der fra 2023 indføres en afgift for benyttelse af den danske vejinfrastruktur på 1000 kroner per år. Afgiften gælder for alle køretøjer - både danske og udenlandske.
- Kommissionen foreslår i flere afgiftsmodeller, at brændstofafgifterne forhøjes med en krone per liter (inklusive moms) fra 2021 for at tilskynde bilisterne til at anvende grønne drivmidler.
- I forhold til modellen, som skal sikre en million grønne biler i 2030, finansieres disse primært gennem stigninger i registreringsafgiften på benzin- og dieselbiler. Denne afgiftsmodel giver flest nul- og lavemissionsbiler af de præsenterede modeller. Men den vurderes samtidig at have store samfundsmæssige omkostninger.
- Den model kan kommissionen ikke anbefale. Men kommissionen tilføjer, at det er en politisk beslutning i sidste ende.
Kilde: Delrapport fra Eldrup-kommissionen.
Kommissionen er kommet med fire forskellige modeller, hvor der er henholdsvis 500.000, 600.000, 750.000 og en million grønne biler i regnestykket for 2030.
I sidste ende en politisk beslutning
Kommissionen vurderer, at modellen med 500.000 lav- og nulemissionsbiler ikke "opfylder kommissoriets målsætning om en væsentlig forøgelse af antallet af nul- og lavemissionsbiler og en deraf følgende reduktion af CO2-udledningerne".
- Omvendt vurderer kommissionen, at modellen, der skønnes at resultere i en million nul- og lavemissionsbiler i 2030, har så store samfundsøkonomiske omkostninger hidrørende fra den øgede afgiftsforskel mellem konventionelle biler og nul- og lavemissionsbiler, at den heller ikke kan anbefales, lyder det i rapporten.
Kommissionen understreger dog, at det i sidste ende er en politisk beslutning.
Kommissionens anden og afsluttende delrapport kommer primært til at omhandle de infrastrukturelle forhold, der skal være med til at understøtte den grønne omstilling.
Denne delrapport forventes færdig omkring nytår.