Sidste år steg sagsbehandlingstiden for eksempelvis drab og grove forbrydelser i landets byretter med to måneder sammenlignet med året før.
Dermed var nævningesager i snit undervejs i 6 måneder og 12 dage, viser en opgørelse fra Domstolsstyrelsen. Det er et velkendt problem, som blandt andre SF og Radikale Venstre ønsker en løsning på.
Man har øget antallet af politibetjente, men anklagemyndigheden og domstolene har ikke fulgt med
- Det er ikke særligt tilfredsstillende for hverken offer eller gerningsmand, fordi de ikke kan komme videre i deres liv, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF's retsordfører.
Både antallet af straffesager og civile sager er vokset de seneste fem år, og det har gjort det svært at nå målet om hurtigere sagsbehandling.
Fra midten af marts og frem til slutningen af april var landets domstole tvunget til at køre på nødblus som følge af coronaudbruddet. Det har forsinket mange retssager og lagt yderligere pres på retssystemet.
- Der har været en svær situation i domstolene og anklagemyndigheden. Man har øget antallet af politibetjente, men anklagemyndigheden og domstolene har ikke fulgt med.
- Det har betydet, at der er hobet sager op, og det har været yderligere forstærket af coronasituationen, siger retsordfører Kristian Hegaard (R).
Akut løft på 50 millioner kroner
Finansloven for i år indeholder et akut løft på 50 millioner kroner til anklagemyndigheden. Flere partier ønsker et varigt løft for at få antallet af sager ned.
Kristian Hegaard vil ikke sætte et ønskebeløb på, før man har det endelige overblik over forsinkelserne. Det bliver en del af forhandlingerne om det næste politiforlig, som er udsat.
Generelt voksede både sagsbunker og sagsbehandlingstider i de danske byretter i 2019.
Dermed var retterne altså under pres, allerede inden coronakrisen førte til en delvis nedlukning af retssystemet.
- Det er ikke godt nok, for det risikerer også, at man får strafnedsættelse. For når sagerne bliver for gamle, så risikerer man at få en kortere straf, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.