Det er ikke i orden, at kommunerne selv ender med regningen for øget støtte til anbringelser.
Det mener to af regeringens støttepartier, Enhedslisten og De Radikale.
- Det nytter ikke at finde pengene hos andre kommuner. Der er ikke et stort overskud, siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).
Jeg synes ikke, at det er en rimelig måde at gøre det på
Også Rasmus Helveg Petersen, socialordfører for De Radikale, mener, at metoden til finansieringen er forkert.
- Jeg synes ikke, at det er en rimelig måde at gøre det på, siger han.
Jyllands-Posten beskriver i torsdagens avis, at der ikke er afsat nye penge fra statskassen til regeringens forslag om at øge støtten til kommuner, når de fjerner børn fra deres hjem.
Regningen skal betales af kommunerne
Regeringen vil give et højere tilskud til kommunerne ved tunge børnesager og anbringelser af flere søskende.
Men regningen skal betales af kommunerne selv ved "et tilsvarende mindre bloktilskud". Det er et beløb, som staten hvert år betaler kommunerne.
Og den metode støtter Enhedslisten ikke. Pernille Skipper mener, at kommunernes økonomi i forvejen er "spændt".
- Der er ingen tvivl om, at det er en god idé at støtte de kommuner, som har mange tunge anbringelsessager, fordi det kan være dyrt. Og måske i højere grad, end det som Socialdemokratiet har lagt op til.
- Men at tænke, at de penge finder vi i andre kommuner - som er heldige ikke at have så mange udsatte børn, men til gengæld har ældreplejebehov, folkeskolebehov og daginstitutionsbehov - det er ikke en farbar vej, siger hun.
Radikale: Det er ikke den rigtige rækkefølge
Rasmus Helveg Petersen støtter ligeledes, at regeringen ønsker at gøre det bedre i forhold til anbringelsessager. Men han synes, at man bør tale om finansieringen, når der er forhandlinger om kommunernes økonomi.
- Der skal vi jo altså se på, hvordan kommunernes økonomi hænger sammen. Der synes jeg, at det her spørgsmål vil ligge mere naturligt. Eller i de årlige forhandlinger mellem staten og kommunerne.
- Men det med midtvejs at give et dekret om, at kommunerne skal løfte denne opgave, er ikke den rigtige rækkefølge, siger ordføreren.
VIDEO: Kommunerne oplever en voldsom udvikling i antallet af børn, der skal anbringes udenfor hjemmet. Det betyder, at mange kommuner har store underskud på børneområdet.
Ifølge Jyllands-Posten kan Social- og Indenrigsministeriet ikke oplyse, hvor meget forslaget om støtte til de dyre anbringelsessager kommer til at koste kommunerne på bloktilskuddet.
Til avisen oplyser social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i et skriftlig svar, at regeringen vil "holde hånden under de kommuner, der har flest udsatte familier og de tungeste børnesager".
Jeg synes bare, at der bør være en større retfærdighed på det her område
Og hun bekræfter, at forslaget finansieres af det kommunale bloktilskud, der aftales fra år til år.
Lolland: - Det er kun rimeligt
Lolland er den kommune med flest anbringelser i forhold til det samlede antal børn. Omkring 250 børn er anbragt i kommunen, fortæller Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).
- En tredjedel af alle børn, der kommer til kommunen, har en børnesag med fra andre kommuner.
- Det vil sige, at der er andre kommuner, som tørrer regningen af på en kommune som Lolland, siger han til Ritzau.
Derfor er det kun rimeligt, at pengene fordeles på en bedre måde, mener han. At finansieringen sker ved, at der ryger penge fra kommunerne et andet sted, må man tage op i forhandlinger, mener han.
- Jeg synes bare, at der bør være en større retfærdighed på det her område.
- Det er et fælles ansvar for kommunerne at løse opgaven sammen med staten. Finansieringen må man så forhandle på plads mellem kommunerne og regeringen, siger Holger Schou Rasmussen.