PostNord vil ændre fortælling om upålidelige postbude

PostNords postbude skal i fremtiden dokumentere, at de har forsøgt at levere en pakke til kunderne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du har måske hørt din nabo fortælle om postbuddet fra PostNord, som påstår at have ringet på dørklokken, men som i virkeligheden slet ikke var forbi med pakken.

Det har PostNord også, og den fortælling forsøger man i øjeblikket at ændre. Det fortæller selskabets topchef i Danmark, Peter Kjær Jensen.

- Vi tager den her fortælling meget seriøst, understreger han.

- Vi har meget få af disse tilfælde, men de findes. Og vi har da også haft postbude, som ikke er dygtige nok, eller som har misforstået, hvordan pakkerne leveres korrekt.

Tester fotodokumentation 

I den første fase er PostNord i gang med at gøre sig de første erfaringer med fotodokumentation, som selskabet i disse dage tester på leveringer i Stenløse, Ølstykke og Veksø.

Buddene skal eksempelvis tage et billede af pakken, som er leveret uden direkte kundekontakt for at kunne dokumentere leveringen.

Læs også
Posten tjekker vild metode til at levere pakker
Læs også
Posten tjekker vild metode til at levere pakker

Eller også skal de tage et billede af bygningens indgang som bevis på, at de har været forbi.

- Løsningen gør, at buddet ved, at de er nødt til at ringe på og forsøge at levere pakken, og så har du sikkerhed for, at vi rent faktisk har været forbi, siger Peter Kjær Jensen.

- Kunderne vil kunne få adgang til billedet via vores app, hvis ikke det lykkes at levere pakken.

Skal ændre kundernes opfattelse af PostNord 

Forhåbningen er, at initiativet rulles ud i hele Danmark, så det er på plads inden april.

Onsdag morgen kunne PostNord Danmark præsentere et massivt underskud på 282 millioner svenske kroner for sidste år.

Det danske forretningsben var derfor medvirkende til, at selskabet, som også er til stede i Norge og Sverige, samlet set måtte præsentere et millionunderskud for 2022.

Indtægterne i Danmark har været påvirket af en nedgang i antallet af pakker samt højere udgifter til levering.

Læs også
PostNord fyrer yderligere 100 medarbejdere i Danmark
Læs også
PostNord fyrer yderligere 100 medarbejdere i Danmark

Peter Kjær Jensen håber, at det nye tiltag med dokumentation vil styrke PostNords position på markedet, så man fortsat kan konkurrere med de øvrige leveringsselskaber på markedet.

Men han erkender også, at en udbredt fortælling kan være besværlig at ændre.

- De mange tusinde danskere, som måske ikke har oplevet historien på egen hånd, men som har hørt om det, er et problem for mig, så nu har vi skabt den her digitale løsning, siger topchefen.

Det danske forretningsben udgør cirka en femtedel af PostNords samlede omsætning.


Nyhedsoverblik