Politisk flertal: Salg af lattergas til unge under 18 år bliver forbudt

Der indføres aldersbegrænsning for salg af lattergaspatroner samt begrænsninger for hvor patronerne må sælges.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bliver fremover forbudt for personer under 18 år at købe lattergaspatroner. Det er Folketingets partier minus Liberal Alliance og Nye Borgerlige enige om.

Det oplyser Erhvervsministeriet tirsdag på sin hjemmeside.

Aftalen skal begrænse brugen af lattergas, især blandt unge. Aftalen betyder blandt andet, at det ikke vil være muligt at købe lattergaspatroner i kiosker eller andre butikker, der sælger alkohol, cigaretter og e-cigaretter.

Desuden må privatpersoner fremover kun købe to lattergaspatroner af otte gram per køb.

Sådan vil politikerne fjerne lattergas fra de unge

  • Mængdebegrænsning:
    Fremover må der kun sælges to lattergaspatroner af otte gram ad gangen til privatpersoner. Store lattergasbeholdere på over otte gram bliver helt ulovlige at sælge til privatpersoner.
     
  • ​​Aldersgrænse:
    For at dæmme op for unges misbrug af lattergas indføres en aldersgrænse for salg af lattergaspatroner, så det fremover bliver ulovligt at sælge lattergas til personer under 18 år.
     
  • Begrænsning af salgssteder:
    Det bliver ulovligt at sælge lattergas, hvis man også forhandler alkohol, tobak eller e-cigaretter. Dermed forbydes salg af lattergas i eksempelvis kiosker, hvor man også kan købe alkohol og tobak.
     
  • Strammere regler for handel med lattergas på internettet:
    De nye regler om mængdebegrænsning, aldersgrænse og forbud mod at sælge lattergas, hvis man også forhandler alkohol, tobak eller andre rusmidler, vil også gælde webbutikker. Et system for aldersverifikation med eksempelvis NemID bliver påkrævet.
     
  • Øget kontrol:
    Der afsættes blandt andet 3,1 million kroner til Sikkerhedsstyrelsens kontrol med ulovligt salg af lattergas i både fysiske og digitale butikker. Dermed øges kontrollen fra cirka 12 årlige online-screeninger for ulovligt salg af lattergas til 300 anonyme online-kontrolkøb. Derudover styrkes kontrolbesøgene i fysiske butikker markant.
     
  • Større bøder:
    Bøder til butikker, der ikke lever op til reglerne, hæves fra i dag at være på 10.000 kroner til fremover at være 25.000 kroner ved første overtrædelse. Ved anden overtrædelse koster det 50.000 kroner, mens butikker skal af med 75.000 kroner ved tredjegangsovertrædelser.
     
  • Evaluering:
    Tiltagenes effekt evalueres allerede efter et år med henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere restriktioner.

Kilde: Erhvervsministeriet.

 

Aftalen glæder erhvervsminister Simon Kollerup (S).

- Lattergas er farligt for unge og deres helbred. Iltmangel. Nerveskader. I sidste ende kan man dø af det. Den store misbrug af lattergas som rusmiddel gør derfor mange forældre utrygge og kan gøre uoprettelig skade på vores unge i Danmark.

quote Lattergas er farligt for unge og deres helbred. Iltmangel. Nerveskader. I sidste ende kan man dø af det.

Simon Kollerup (S), erhvervsminister

- Derfor er jeg rigtigt glad for, at der var bred opbakning til, at vi nu får sat en stopper for den alt for lette adgang til lattergas og den voldsomme misbrug af lattergaspatroner blandt vores unge, siger Kollerup i pressemeddelelsen.

Større bøder 

Bødeniveauet hæves også med aftalen. Bøder til butikker, der ikke lever op til reglerne, hæves fra i dag at være på 10.000 kroner til fremover at være 25.000 kroner ved første overtrædelse. Ved anden overtrædelse koster det 50.000 kroner, mens butikker skal af med 75.000 kroner ved tredjegangsovertrædelser.

lattergas.jpg
Læs også
Carina Nielsen anmeldte slikbutik for salg af lattergas: – Det er bare ikke okay
lattergas.jpg
Læs også
Carina Nielsen anmeldte slikbutik for salg af lattergas: – Det er bare ikke okay

- Det er helt uacceptabelt, at der profiteres på salg af lattergaspatroner på bekostning af vores unges helbred.

- Derfor hæver vi bødeniveauet markant, så de, der bryder reglerne, mærker, at hammeren falder hårdt, og at det ganske enkelt ikke kan betale sig for butikker og kiosker at omgå reglerne for salg af lattergaspatroner, siger Kollerup.


Nyhedsoverblik