Politikredse advarer om isglatte veje: - Kør hjemmefra i god tid

Midt- og Vestsjællands Politi advarer om isglatte veje tirsdag morgen. Samme besked lød natten til tirsdag fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der ligger stedvist sne rundt omkring i regionen, og flere steder er vejene dækket af spejlglat is.

Derfor opfordrer Midt- og Vestsjællands Politi til, at bilister kører hjemmefra i god tid tirsdag morgen.

- Det er gældende for hele politikredsen. Det gælder ikke bare Køge Bugt motorvejen og Holbækmotorvejen, men alle de større færdselsårer, fortæller Jesper Mortensen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Kan være svært at se med det blotte øje

Vagtchefen advarer især om, at der er områder, hvor man ikke umiddelbart kan se, at det er glat.

- Der er nogle steder, hvor der er synlig sne, og det hjælper som regel, når folk kan se det - så sænker man helt automatisk hastigheden og skærper sine sanser Men man kan ikke se sådan noget sort, spejlglat is, og der sænker folk måske ikke lige farten. 

- Så det er vigtigt, at man kører, som var det glat hele tiden, forklarer vagtchefen.

Læs også
Ny uge starter med vintervejr
Læs også
Ny uge starter med vintervejr

Ifølge Jesper Mortensen har adskillelige bilister samt politiets egne patruljer meldt ind i løbet af morgenen, at der er isglat mange steder.

Samme melding lød natten til tirsdag fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i forbindelse med et glatføreuheld på Farøbroen, der lukkede Sydmotorvejen i sydgående retning. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Motorvejen er tirsdag morgen åben igen.

Kør i god tid

Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at der også har været to mindre færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen, hvor en bil blandt andet er snurret rundt og er havnet i midterautoværnet.

- Men udover det har vi ikke andre meldinger om glatføreuheld fra kredsen indtil videre, siger Jesper Mortensen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Uheldene skete begge mellem klokken fem og seks tirsdag morgen, så det har på grund af den begrænsede trafik på dette tidspunkt ikke givet anledning til længerevarende kø. Når morgentrafikken først begynder at rulle, kan billedet dog hurtigt ændre sig, vurderer vagtchefen. 

- Kør hjemmefra i god tid, hvis man skal af sted, og kør forsigtigt, lyder det.  


Nyhedsoverblik