Et flertal af Folketingets partier er i dag nået til enighed i forhandlingerne om en ny aftale for elevfordelingen på gymnasierne. Her har man særligt lagt vægt på at komme gymnasierne i landdistrikterne til undsætning, hvor faldende elevtal flere steder truer gymnasiernes eksistens.
Aftalen er faldet på plads mellem regeringen, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
Det betyder ekstremt meget for et lokalsamfund, at man har gymnasium i byen
Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som klokken 16 kunne præsentere aftalen, har det været en "armlægning med to af de helt store strukturelle udfordringer" i det danske uddannelsessystem.
- Årgangene bliver mindre, og når årgangene bliver mindre frem mod 2030, er det ikke de store gymnasier, der bliver truet – men de mindre gymnasier i særligt de tyndt befolkede egne af Danmark, som står over for en alvorlig situation, siger ministeren og tilføjer:
- Befolknings-årgangene truer eksistensen af gymnasierne.
Alle gymnasier sikres tre klasser
Ifølge ministeren er det en længe kendt problemstilling, som man nu får gjort noget ved.
- Det betyder, at de mindre gymnasier kan sænke skuldrene, og det betyder ekstremt meget for et lokalsamfund, at man har gymnasium i byen. Det har betydning for, at de unge ikke flytter væk, forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil.
Helt konkret indebærer aftalen, at alle gymnasier sikres 84 elever på en årgang svarende til tre klasser.
Fremover skal der kigges på transporttid til den gymnasiale uddannelse frem for afstand.
De største gymnasier skal have et strammere loft over, hvor mange elever de kan optage. Derudover skal der laves et minimum for at sikre, at der er nok elever til et bestemt antal hold på de små gymnasier.
- Det vil sige, man er sikker på tre klasser og det sikrer et bæredygtigt, socialt og fagligt miljø på gymnasierne, påpeger undervisningsministeren.
Begrænsninger for populært gymnasium
Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil indebærer aftalen, at der uden for landets tre største byer vil være et større antal elever, som får opfyldt deres førsteprioritet ved valg af ungdomsuddannelse.
Også Dansk Folkeparti er med i aftalen:
- Vi kan med den her aftale holde hånden under de små landdistrikts-gymnasier, siger undervisningsordfører Marie Krarup.
Og fra SF lægger også uddannelsesordfører Astrid Carøe vægt på betydningen af gymnasier i provinsens yderste bastioner.
- Jeg er glad for, at vi får fordelt eleverne bedre, så de mindre gymnasier uden for byerne ikke bliver lukningstruede, fordi de mangler elever, siger hun.
Hen fremhæver, at der bliver indført nogle strenge kapacitetslofter i både Roskilde og Holbæk, som skal hjælpe gymnasierne i nabokommunerne. Her har særligt Odsherreds Gymnasium været udfordret på elevoptaget, hvilket Region Sjælland allerede har forsøgt imødegået med et tiltag lig det, som partierne bag aftalen nu lægger frem.
Jeg er glad for, at vi får fordelt eleverne bedre, så de mindre gymnasier uden for byerne ikke bliver lukningstruede
- Så vidt muligt skal modellen sikre mindst 84 elever per årgang svarende til tre klasser, men der vil kunne gives særtilladelser og dispensation fra kravet om 84 elever. Økonomien omkring dette skal der forhandles om til efteråret, forklarer SF's uddannelsesordfører.
Begrænset effekt af elevloft
Aftalen indebærer foruden en garanti om flere elever til de lukningstruede gymnasier også en ny elevfordeling i storbyerne, hvor man flere steder har en skæv fordeling af elever set på både økonomisk og social baggrund.
- Det er så vigtigt, at der er elever med forskellige baggrunde i alle gymnasieklasser, så de ikke kun møder klassekammerater, der ligner dem selv. Det, mener jeg, at alle får gavn af, siger Astrid Carøe.
En befolkningsfremskrivning, som TV2 ØST forleden kunne omtale, viser, at gymnasierne i både Odsherred, Maribo, Nakskov og på Midtsjælland er decideret truede på deres eksistens som følge af faldende elevtal.
Kriterier for elevfordeling af elever på gymnasier uden for storbyerne:
- I aftalen indføres der minimumsgrænser, så alle gymnasier får mindst tre klasser per årgang svarende til 84 elever.
- Der sættes et loft over, hvor mange elever de populære gymnasier må optage. Loftet bliver fastlagt af regionerne efter tre år, hvor Undervisningsministeriet har stået for det.
- Muligheden for at komme på venteliste afskaffes. Det kan komme til at gælde allerede fra næste år.
- Dermed kan man ikke starte på et gymnasium, mens man står på venteliste til at komme over på et andet.
- Det skal forhindre, at eksempelvis de mest populære gymnasier løbende dræner de andre gymnasier.
Værst står det til på Odsherreds Gymnasium, hvor man som følge af den demografiske udvikling ser ind i et elevtal i 2030, der ligger 25 procent under elevtallet i 2018.
Her glæder rektor Niels-Peter Andersson sig i udgangspunktet over, at politikerne med dagens aftale endelig gør et forsøg på at løse et længe kendt problem. Spørgsmålet udestår dog, om det her er den rigtige løsning, påpeger han.
Netop Odsherreds Gymnasium har ved den kommende sæsons elevoptag kunnet notere sig effekterne af, at det store gymnasium Holbæk, Stenhus Gymnasium, har fået lagt et loft over antallet af elever. Et tiltag som politikerne i Region Sjælland indførte, netop for at afbøde de faldende elevtal på Odsherreds Gymnasium.
- Der har været et kapacitetsloft i dette års optag, og det har givet os to elever. Det har ikke rykket noget fundamentalt, forklarer Niels-Peter Andersson og tilføjer:
- Hvis man skal have en effekt, skal man virkelig begrænse optaget på de store gymnasier, og det, tror jeg ikke, er en god idé.
Med den model, som regeringen med et flertal i ryggen nu har lagt frem, frygter gymnasierektoren, at det snarere bliver en kamp om eleverne uddannelsesinstitutionerne imellem, og det løser ikke det egentlige problem.
I stedet for at begrænse det frie uddannelsesvalg for gymnasieeleverne, så Niels-Peter Andersson først og fremmest gerne, at man i stedet fokuserede på de 15-20 procent af en ungdomsårgang i Odsherred, som ikke får mere end en 10. klasse.
- Det er det, der er hoved udfordringen, og det som der gør, vi kommer til at mangle arbejdskraft, fordi vi har en gruppe unge, som mangler kompetencer, og som får svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Niels-Peter Andersson.
For Nakskov Gymnasium ser man ind i et fald på 22 procent og elevtallet vil ligge 21 procent under 2018 i 2030 hos Maribo Gymnasium.
Midtsjællands Gymnasium vil i 2030 have 17 procent færre elever.
Oplysningerne fremgår af et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet, der blev udgivet i forbindelse med de igangværende forhandlinger.