Politikere efter sag om vold mod børn: - Hvorfor må de dømte arbejde med børn?

Fire ud af de fem dømte pædagogiske medarbejdere fra opholdsstedet Take Care, må arbejde med børn, når de har afsonet deres straf. Det undrer politikere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvorfor er det tilladt at arbejde med børn, når man er dømt for vold mod selvsamme gruppe?

Det undrer både politikere og en fagorganisation sig over, efter at der faldt dom i en sag om vold på et opholdssted i Maribo tirsdag.

Sagen endte med at fem pædagogiske medarbejdere blev kendt skyldige for vold eller ulovlig tvang, hvor de tidligere ansatte for eksempel skal have slået, skubbet eller at have proppet en drengs hoved i et toilet. 

Men fire ud af de fem pædagogiske medarbejdere kan forsat arbejde eller blive ansat på et lignende tilbud. Den femte kan arbejde med børn og unge under 18 år igen efter to år.

Caroline Adolphsen
Læs også
Ekspert efter dom i sag om vold mod børn: - Det er helt uhørt
Caroline Adolphsen
Læs også
Ekspert efter dom i sag om vold mod børn: - Det er helt uhørt

Og det undrer formanden for organisationen De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen.

- At kun en har fået frakendt muligheden for at arbejde med børn, betyder at de kan træde direkte ud i nogle andre døgntilbudsmiljø og i virkeligheden fortsætte den helt misforståede tilgang til børn og unge, siger han.

Forargelse på Christiansborg

Også på Christiansborg vækker det undren, at de dømte må arbejde med børn umiddelbart efter afsoning af dommen.

Pia Kjærsgaard, som er socialordfører i Dansk Folkeparti, kalder sagen for ganske forfærdelig for alle parter.

- Jeg synes ikke, det lyder særlig betryggende, at de må arbejde med børn, fordi der mangler i allerhøjeste grad nogle kompetencer. Og det skal vi have styr på.

Også socialordfører i Konservative, Brigitte Klintskov Jerkel, er berørt af sagen.

- Det er en meget ulykkelig sag. Men jeg konstaterer også med tilfredshed, at medarbejderne nu er blevet stillet til ansvar.

Hun mener dog, at det i høj grad også er opholdsstedernes ansvar at tjekke de personer, man vælger at ansætte.

- Jeg synes, at det er en ledelsesmæssig opgave, at kontrollere hvordan det blandt andet ser ud med børneattester, når man skal ansætte en person, siger hun.

Både Pia Kjærsgaard og Brigitte Klintskov Jerkel vil nu holde ekstra øje med området. Da begge mener, at der er mange ting, der kan gøres bedre.

To har domme i forvejen

TV2 ØST kunne første gang fortælle sagen om overgreb mod anbragte børn på opholdsstedet Take Care i Maribo på Lolland i 2021.

Her blev børn udsat for vold eller voldslignende forhold. Nogle af hændelserne var blevet optaget på video, og sammen med en række stærke vidneudsagn fra de unge var videoerne tirsdag med til at få hovedparten af de tiltalte dømt.

Take Care
Læs også
Anklager efter dom i sag om vold mod børn: - Det er en særlig grov sag
Take Care
Læs også
Anklager efter dom i sag om vold mod børn: - Det er en særlig grov sag

To af de personer, som i princippet kan arbejde med børn efter afsonet dom, har domme i forvejen, det kom frem i løbet af retssagen. 

Den ene er dømt for forsætteligt legemsangreb, det fremgår også af anklageskriftet. I retten blev det dog uddybet, at dommen drejer som en sag om grov vold.

Derudover kom det frem, at også en anden tiltalt tidligere er blevet dømt i retten. Han er tidligere blevet dømt for vold, til dels forsøg på vold og medvirken til røveri.

I følge loven kan en person, der er dømt for et strafbart forhold fratages retten til at arbejde inden for samme stofområde, hvis man frygter, at vedkommende vil misbruge sin stilling. Dette var konklusionen for den af de fem dømte, som ikke må arbejde med børn i to år.

Det blev de dømt for:

En 26-årig er dømt for at have presset en ung mands hoved ned i en toiletkumme. Episoden fandt sted, efter den unge havde taget et indkøbskort tilhørende opholdsstedet - og mens hovedet var i toilettet, blev den unge spurgt, om han havde taget andre ting. Derefter blev han låst inde alene på WC'et.

To dommere mente, at den 26-årige var skyldig - en tredje mente, at han skulle frifindes. Han blev dog idømt 30 dages straf. En 31-årig mand, der var tiltalt for at have medvirket til episoden, blev dog frifundet i sagen.

En 35-årig mand fik den strengeste straf ved tirsdagens dom. Han arbejdede som pædagogisk medarbejder på Take Care, og blev idømt fire måneders ubetinget fængsel. Han blev samtidig frataget retten til at arbejde med børn og unge de kommende to år, og blev samtidig advaret om en risiko for udvisning fra Danmark.

Den 35-årige blev skyldig i ved flere forskellige episoder at have skubbet til beboere - nogle gange voldsomt. Desuden havde han ved en lejlighed uddelt flere knytnæveslag til de unge på opholdsstedet.

En 37-årig mand blev fundet skyldig i at have taget fat i en af de unge, som stod i en sofa, trukket ham hen over et sofabord og ned på gulvet, hvor han trak afsted med ham. Det gav 40 dages fængsel. Sagen var blandt andet blevet dokumenteret på video.

En 25-årig mand blev kendt skyldig i at sparke stolen væk under en beboer på opholdsstedet, som han ikke mente, skulle stå på stolen. Han blev dog frikendt for ved samme lejlighed at have kastet en gamecontroler på den unge også, da det var under bagatelgrænsen for vold. Han blev dog samtidig også sammen med en 29-årig mand dømt for at have uddelt såkaldte 'magtanvendelser' som en straf for eksempelvis en ødelagt spritdispenser, og for flere gange i den sammenhæng at have lagt den unge ned på gulvet. Både den 25-årige og den 29-årige blev idømt 40 dages fængsel for forholdet.


Nyhedsoverblik