Politiet løslader størsteparten af besætningen fra smuglerskib

Efter at have siddet varetægtsfængslet efter en storstilet politiaktion er 23 af 24 varetægtsfængslede besætningsmedlemmer fra fragtskibet Duncan Island blevet løsladt i en sag om 100 kilo kokain.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Halvanden uge efter en storstilet narkoaktion mod fragtskibet Duncan Island har politiet afsluttet deres undersøgelser.

I den forbindelse er 23 af de 24 varetægtsfængslede besætningsmedlemmer blevet løsladt.

Skibet blev i forrige weekend, 15. februar 2020, tilbageholdt og besætningen anholdt, efter der var blevet kastet mindst 100 kilo kokain over bord i farvandet ud fra Langeland.

- Det har været en ret stor opgave, fordi Duncan Island måler 178 meter, og på sådan et skib kan der være rigtig mange containere. Dem har vi skullet ransage, siger leder af Center for speciel efterforskning ved Københavns Politi, politiinspektør Dannie Rise i en pressemeddelelse. 

Læs også
Se billederne:
Politi, dykkere og toldere undersøger skib fra stor narkoaktion
Læs også
Se billederne:
Politi, dykkere og toldere undersøger skib fra stor narkoaktion

Af hensyn til efterforskningen kan politiet på nuværende tidspunkt ikke komme nærmere ind på, hvad der er fundet på skibet under ransagningen.

Politi begærer lukkede døre

Men den foreløbige efterforskning har ikke givet grundlag for at opretholde varetægtsfængslingen af de fleste af besætningsmedlemmerne, oplyser politiet.

- Derfor bliver 23 af de 24 anholdte fra skibet nu løsladt, siger Dannie Rise.

Læs også
27 personer fængslet i smuglersag med mindst 100 kilo narko
Læs også
27 personer fængslet i smuglersag med mindst 100 kilo narko

En 48-årig lette vil torsdag blive fremstillet i Københavns Byret med begæring om forlængelse af varetægtsfængslingen.

I den forbindelse vil Københavns Politi begære lukkede døre. 

100 kilo kokain smidt over bord

I alt 27 personer blev anholdt under en stor og koordineret politiaktion både til havs og til lands den 15. februar 2020, efter at tre personer var sejlet ud fra Spodsbjerg på Langeland i en lille lystbåd.

Artiklen fortsætter under grafikken

 

Her samlede de ifølge politiet ikke under 100 kilo kokain op, som var blevet smidt over bord fra containerskibet Duncan Island, der er indregistreret på Bahamas.

Fragtskibet var på vej fra Helsingborg i Sverige til St. Petersborg, Rusland.

Læs også
Skib lagt til kaj i Kalundborg i kæmpe narkoaktion - 27 personer anholdt
Læs også
Skib lagt til kaj i Kalundborg i kæmpe narkoaktion - 27 personer anholdt

De tre personer blev efterfølgende anholdt, efter at de havde pakket kokainen ned i bagagerummet på en bil med henblik på at transportere den videre.

De 24 besætningsmedlemmer på skibet blev senere på dagen anholdt i dansk farvand syd for Gedser.

Duncan Island blev siden lagt til kaj i Kalundborg, hvorfra skibet i weekenden blev bugseret til Århus grundet pladsmangel.

dsc_4003.jpg
Læs også
Pladsmangel i Kalundborg sender smuglerskib til Aarhus
dsc_4003.jpg
Læs også
Pladsmangel i Kalundborg sender smuglerskib til Aarhus

Nyhedsoverblik