Politiet gennemfører aktion mod planlagt terrorangreb

Mistanke om, at et islamistisk terrorangreb var ved at blive forberedt, har ført til omfattende politiaktion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har onsdag gennemført en større aktion med anholdelser og ransagninger flere steder i landet.

- Baggrunden for aktionen er mistanken om forberedelse af terrorangreb med et militant, islamistisk motiv, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

I et kortfattet tweet tidligere på dagen skrev politiet, at flere politikredse er involveret i aktionen, som ledes af Københavns Politi.

Politiet vil kort før 15.30 ikke oplyse yderligere, men PET og Københavns Politi holder pressemøde om aktionen klokken 17.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter over for TV2 ØST, at der også har været aktivitet i deres kreds, men vil ikke komme nærmere ind på, hvor præcist der er tale om. Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi henviser til Københavns Politi og vil hverken be- eller afkræfte, om de har deltaget i aktionen.

Bred aktion rent geografisk

Fem andre af landets politikredse har bekræftet over for DR, at de har været en del af aktionen.

Der er tale om Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi, Fyns Politi, Midt- og Vestjyllands Politi foruden Københavns Politi selv.

Derudover har Østjyllands Politi bekræftet til TV2 Østjylland, at de også har deltaget i aktionen.

- Jeg kan bekræfte, at Østjyllands Politi har taget del i den store, koordinerede aktion, oplyser chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen til TV2 Østjylland.

Tidligere terrorsager i Danmark:

Onsdag har Københavns Politi indkaldt til en pressebriefing sammen med Politiets Efterretningstjeneste om en større aktion.


- Baggrunden for aktionen er mistanken om forberedelse af terrorangreb med et militant, islamistisk motiv, skriver Københavns Politi i indbydelsen.


Her er et overblik over tidligere terrorsager i Danmark:

  • 6. december 2019 bliver tre mænd dømt for at fremme Islamisk Stats virksomhed ved at forsyne organisationen med bland andet droner, hobbyfly, propeller og kameraer.
    Mændene idømmes mellem to og et halvt år og fire års fængsel. En af mændene udvises, efter at have boet i Danmark i 31 år.
  • *20. maj 2019 bliver den syriske statsborger Moyed Al Zoebi idømt 12 års fængsel og udvisning for bestandigt.
    Med en eller flere hjemmelavede bomber og lange knive var det hans hensigt at dræbe og lemlæste tilfældige mennesker i København i november 2016. Bomben skulle blandt andet fremstilles af flere end 17.000 tændstikker.
  • Ved Retten i Holbæk bliver Natascha Colding-Olsen - også kendt som Kundbypigen - i 2017 idømt seks års fængsel for at planlægge terrorangreb mod to skoler. Østre Landsret skærper straffen fra byretten og idømmer Kundbypigen otte års fængsel for terrorplanerne.
  • I 2015 bliver København ramt af to terrorangreb mod henholdsvis "Krudttønden" på Østerbro og synagogen i Krystalgade. Gerningsmanden, Omar El-Hussein, bliver skudt og dræbt af politiet.
  • Said Mansour blev i 2015 i Østre Landsret idømt fire års fængsel for at propagandere for terror, for at opfordre til drab på navngivne personer og for at overtræde straffelovens såkaldte racismeparagraf.
    Han blev i januar i år udsendt til Marokko efter en udvisningsdom.
  • I 2012 bliver fire personer hver idømt 12 års fængsel for at planlægge et terrorangreb mod Jyllands-Posten i København.
  • En 29-årig mand trænger i 2010 ind i Muhammedtegneren Kurt Westergaards hus i Viby ved Aarhus - bevæbnet med en økse og en kniv.
  • Den 3. februar 2011 dømmer et enigt nævningeting i Retten i Aarhus manden for både forsøg på terror og drabsforsøg.

 


Kilde: Ritzau

PET er med til pressemøde

Både i Aalborg samt i Valby og i Herlev ved København har politiet været i aktion, men det er uvist, om det har med den samme sag at gøre.

I Aalborg er to mænd blevet ført væk i hvide dna-dragter af kampklædte politistyrker, fortæller en nabo til B.T. Også her er det uklart, om det er en del af Københavns Politis aktion.

I Valby fortæller vidner B.T., at de har set en vogn fra Ammunitionsrydningstjenesten, EOD.

Til pressemødet klokken 17 er det ikke kun Københavns Politi, der er repræsenteret. Også Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil være til stede.

Fra Københavns Politi kommer chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov. Fra PET kommer operativ chef Flemming Drejer.

Det er ikke oplyst, hvorfor eller hvordan Politiets Efterretningstjeneste er involveret.

Opdateres...


Nyhedsoverblik