Politi på glatis - se årets fejl og mangler

Politiet kan have rigtig travlt og flere gange i årets løb er det gået lige lovlig stærkt med afrapporteringen. Her kan du se årets værste bommerter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hos politiet bliver der hvert år skrevet tusindvis af rapporter, og nogle gange går det hurtigt. 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har selv samlet et overblik over årets fejl og mangler i deres rapportering.

- Det kan ikke undgås, der indsniger sig en trykfegl en gang imellem, skriver de på Facebook.

- Her har vi samlet lidt fra spinatbedet i det seneste år 👮👮‍♀️

fejl i døgnrapport

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dækker Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner.

Hver dag udsender politiet en døgnrapport med et uddrag af det seneste døgns hændelser.

Men i årets løb har der været et par svups'er, som for eksempel:

- Personen er psykisk syg - lider af dression og har tidligere været indlagt, skriver politiet i en af sine døgnrapporter.

- Tyven havde tørklæde for ansigtet og løb med banegården.

- Den pågældende havde ingen skader overhovedet, bortset fra dårlig ånde.