Politi med klar opfordring før snestorm: - Bliv hjemme tirsdag

Der er varslet snestorm på Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster tirsdag, og derfor opfordrer politiet til, at man bliver hjemme, hvis man kan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En decideret snestorm har kurs mod den sydlige del af Sjælland samt Møn og Lolland-Falster, varsler DMI. Og det kan gå hen at blive særdeles voldsomt, frygter politiet.

Derfor opfordrer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til, at man bliver hjemme tirsdag, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre.

- Det kan være et imponerende syn, når elementerne raser, men det kan altså også være farligt. For vover man sig ud, risikerer man at køre fast og måske vente længe, inden man kan få hjælp på grund af sne og mange opgaver, skriver politiet på Facebook.

Læs også
DMI advarer: Risiko for snestorm og op til 25 centimeter sne
Læs også
DMI advarer: Risiko for snestorm og op til 25 centimeter sne

- Bliv hjemme, hvis det er muligt, men hvis du skal ud at køre, så kom af sted i god tid, kør efter forholdene og pas på dig selv og andre.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tag dine forholdsregler

En snestorm er ikke til at spøge med, slår de fast. Og kan man ikke undgå at skulle ud at køre, så lyder meldingen, at man skal tage sine forholdsregler og følge disse råd:

• Tjek vejrudsigten før du kører.

• Medbring isskraber, skovl, handsker slæbetorv og startkabler.

• Kør kun ud, hvis du har vinter- eller helårsdæk på bilen.

• Sørg for at have mobiltelefonen opladet og medbring en oplader.

• Husk nummeret til vejhjælp.

• Hav varmt tøj, godt fodtøj og tæpper med.

• Medbring mad og drikke.

Læs også
Sne og blæst tog fusen på mandagstrafikken: - Jeg har set rigtig mange holde derude
Læs også
Sne og blæst tog fusen på mandagstrafikken: - Jeg har set rigtig mange holde derude

Du kan altid holde dig orienteret om snestormen i medierne eller på dmi.dk. Politiet vil løbende orientere om situationen på vejene.

Ifølge DMI vil stormen ramme fra tirsdag morgen klokken 09.00 og vare frem til onsdag eftermiddag klokken 15.00.

I dette tidsrum kan borgere forvente en frisk vind til kuling 10-15 m/s fra nordøst og snefald samtidig - i perioder mellem 10 og 15 centimeter sne på 6 timer og sammenlagt 15-25 centimeter i varslingsperioden.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Aflyste færger

Rederiet Scandlines oplyser mandag aften, at alle afgange mellem Gedser og Rostock aflyses resten af dagen som følge af det hårde vejr. 

Det drejer sig om afgangene klokken 20 og 22.15 fra Gedser samt 20 og 22.15 fra Rostock.

Kunderne anbefales at benytte overfarten Rødby-Puttgarden i stedet for, hvor færgerne sejler efter planen.

Første afgang fra Gedser ventes at sejle igen klokken 2 natten til tirsdag, imens der indsættes en ekstra afgang på samme tidspunkt fra Rostock.

Sneplove skal hjælpe ambulancer

Det voldsomme vejr betyder også, at beredskabet rykker et gear op. Ved Beredskabsstyrelsen i Næstved har man således kørt sneplovene i stilling for at placere to af dem strategisk i de egne af regionen, hvor snestormen forventes at sætte ind.

quote Hvis en ambulance skal til en adresse, hvor vejen er spærret af sne. Så kører vi i forvejen og sikrer, at vejen er farbar

Mikkel Horn Kiærskou-Hansen, oversergent, Beredskabsstyrelsen Sjælland

Mikkel Horn Kiærskou-Hansen, oversergent ved Beredskabsstyrelsen Sjælland, forklarer, at det først og fremmest handler om at sikre, at redningskøretøjer kan komme frem.

- Vi skal holde sneberedskab på Sydsjælland i forbindelse med det varsel, der er kommet om snefygning i nat, forklarer han og tilføjer:

- Det er for eksempel, hvis en ambulance skal til en adresse, hvor vejen er spærret af sne. Så kører vi i forvejen og sikrer, at vejen er farbar, så ambulancen kan komme frem til patienten og vice versa, hvis ambulancen skal videre til hospitalet.

De såkaldte spidsplove er blevet monteret på lastvognene ved Beredskabsstyrelsen Sjælland. Herfra sender man sneplove til Møn og Lolland for at bistå blandt andet ambulancer med at komme frem.
De såkaldte spidsplove er blevet monteret på lastvognene ved Beredskabsstyrelsen Sjælland. Herfra sender man sneplove til Møn og Lolland for at bistå blandt andet ambulancer med at komme frem. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Selv skal Mikkel Horn til Stege på Møn for at holde vagten derfra med en sneplov. Selvom sneplovene er en del af det sædvanlige vinterberedskab i Beredskabsstyrelsen, så er det ifølge oversergenten "forholdsvist seriøst", når man vælger at holde vagten uden for stationen for at være klar til at rykke ud.

- Det har sneet det meste af dagen især sydpå, og når det nu fyger med den her blæst på 10 meter i sekundet og derover, så risikerer vi, at sneen sætter sig i store bunker, forklarer han.

Sådan så det ud i 2018, da Beredskabsstyrelsen senest bistod ambulancer med at komme frem under en snestorm. Fotoet er fra Bornholm, men det er lignende scenarier, man er beredte på at håndtere i de kommende døgn her i regionen.
Sådan så det ud i 2018, da Beredskabsstyrelsen senest bistod ambulancer med at komme frem under en snestorm. Fotoet er fra Bornholm, men det er lignende scenarier, man er beredte på at håndtere i de kommende døgn her i regionen. Foto: Beredskabsstyrelsen

Foruden sneploven, der skal til Møn, forventer Mikkel Horn, at yderligere en sneplov bliver sendt til Maribo på Lolland senere på aftenen. Derforuden har man indkaldt ekstra mandskab til de kommende døgns bemanding af sneplovene. 


Nyhedsoverblik