Piger har næsten dobbelt så ofte senfølger efter corona som drenge

Blandt unge, som har haft covid-19, oplever 72 procent af piger og 49 procent af drenge langvarige symptomer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er forskel på angivelsen af senfølger blandt piger og drenge mellem 15 og 18 år efter smitte med coronavirus.

Blandt de unge, som har haft covid-19, oplever 72 procent af de unge kvinder og 49 procent af de unge mænd længerevarende symptomer.

For de unge, der ikke har haft corona, er det 67 procent og 44 procent som oplever længerevarende symptomer. Det kan for eksempel skyldes dårlig trivsel under pandemien.

Det viser de første resultater fra studiet LongCovidKidsDK, som forskere fra Rigshospitalet står bag.

Hormonelle forskelle

I spidsen for undersøgelsen står Selina Kikkenborg Berg. Hun er professor i kardiologi ved Hjertecentret på Rigshospitalet og på Københavns Universitet.

Professoren forklarer, at den hormonelle forskel mellem mænd og kvinder kan give et ændret sygdomsbillede. Sygdom kan altså være forskellig i kroppen hos kønnene.

Læs også
Coronasmitte skaber problemer for erhvervsdrivende
Læs også
Coronasmitte skaber problemer for erhvervsdrivende

Men det er ikke hele forklaringen, siger hun.

- Vi gætter på, at det er en blanding af biologiske forskelle, som relaterer sig til vores hormonbalance, og så nogle opfattelsesforskelle, en anden sensitivitet og en anden betydning af dét at være syg.

- Drengene negligerer det mere, mens pigerne tager det mere ind.

Svært at måle objektivt

Piger oplever generelt deres helbred dårligere end drenge, uddyber hun.

- Studier af selvrapporteret helbredsrelateret livskvalitet viser, at piger og kvinder fra puberteten typisk rapporterer dårligere sundhedstilstand end mændene. Hvordan kan det være? Det har at gøre med den hormonelle tilstand, for man ser det ikke hos små børn og efter overgangsalderen.

- Det handler om, at piger og kvinder er mere sensitive over for kropslige symptomer og over for psykisk trivsel. De vægter det højt, og de vægter symptomer og trivsel højere end drengene.

Fakta om det danske studie

Et forskerhold fra Rigshospitalet har kigget på langvarige symptomer efter coronasmitte hos tusindvis af unge.

Et forskerhold fra Rigshospitalet har gennem det seneste år undersøgt senfølger efter coronasmitte hos danske unge.

Deres undersøgelse viser, at der ses senfølger hos unge, ligesom resultaterne også tyder på, at nedlukninger og isolation har haft negativ betydning.

Læs mere om studiet her:

  • To grupper unge har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

  • Den ene gruppe er unge mellem 15 og 18 år, som har fået en positiv coronatest mellem 1. januar 2020 og 12. juli 2021. I denne gruppe har 6630 personer svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 27,3 procent.

  • Den anden gruppe er en kontrolgruppe, som er knap fire gange så stor, og som er matchet på alder og køn. Her har 21.640 svaret, hvilket giver en svarprocent på 22,3.

  • Af de i alt 97.257 inviterede i kontrolgruppen, blev 3013 personer sorteret fra, fordi de havde mistanke om at have haft covid-19 i løbet af pandemien, men ikke haft mulighed for at få en test.

  • Deltagerne i de to grupper har ikke modtaget helt samme spørgeskema. Deltagerne i den første gruppe, der har fået påvist smitte, blev bedt om at angive akutte symptomer samt vurdere, om de selv forbandt symptomerne med coronasmitte.

  • Deltagerne er blevet bedt om at angive, hvilke af 23 udvalgte symptomer de har oplevet siden smitte samt graden af intensitet (for eksempel "nogle gange" og "altid") og varighed.

  • Når de 23 symptomer sammenlignes mellem de to grupper, har forskerholdet brugt Verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition af senfølger som symptomer, der varer over otte uger.

  • Forskerne bemærker, at det kan svække data, at deltagerne er blevet bedt om at huske op til 12 måneder tilbage.

  • Holdet skal nu arbejde videre med data for 0-14-årige og med akutte symptomer, som de unge har i de første fire uger.

  • De skal også sammenholde registerdata og se på blandt andet indlæggelser, besøg hos egen læge, officielle diagnoser og udskrevet medicin.

Kilder: LongCovidKidsDK, publiceret i tidsskriftet The Lancet Child and Adolescent Health.

Desuden spiller mestringsstrategier og forskellige måder at håndtere udfordringer på en rolle, siger hun.

At der er en forskel på, hvordan piger og drenge oplever og reagerer på symptomerne, gør det ikke sværere at undersøge senfølger hos unge, forklarer hun.

Læs også
Festen er tilbage i fuldt flor - Sjællands natteliv genåbner i ro og orden
Læs også
Festen er tilbage i fuldt flor - Sjællands natteliv genåbner i ro og orden

- Mange af symptomerne kan man ikke måle objektivt. For hvad er for eksempel den rette hovedpine? Vi kan ikke måle det, for det vil altid være individuelt.

- Men det er vigtigt at vide, fordi vi så kan være opmærksomme på det i praksis. Pigerne er ikke mere hysteriske, men de er mere sensitive over for det, de mærker. Det er slet ikke en dårlig ting. Og vi kan bruge pigernes indsigt til at blive klogere på kropslige fænomener, siger hun.

Studiet er publiceret i tidsskriftet The Lancet Child and Adolescent Health.


Nyhedsoverblik