To personer dømt for indbrud i private hjem og mindst 20 andre lovbrud

Gerningsmændene til flere indbrud på Sydsjælland og Falster blev i går idømt fængselsstraffe og erstatningskrav.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I løbet af foråret har to mænd fra det sydsjællandske på 39 og 33 år været travlt beskæftiget med en række lovovertrædelser. Det stod klart efter en omfattende efterforskning, hvor de to mænd efter en anholdelse for biltyveri blev koblet sammen med en lang række lovovertrædelser.

quote I et enkelt tilfælde har de tilmed begået indbrud, imens der var nogen hjemme

Christina Lund Gregersen, anklager, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Her kørte de to rundt i en stjålen Audi. Bilen viste sig at indeholde flere effekter fra tidligere indbrud. Efterforskningen af de to herrres gøren og laden færte i går til, at de to blev i dømt længere fængselsstraffe.

Christina Lund Gregersen, mødende anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, oplyser til TV2 ØST, at de to mænd er blevet dømt for i alt 23 forhold begået i perioden 2. april 2020 frem til anholdelsen 18. maj 2020 – herunder flere indbrud.

- Indbruddene er begået i privat beboelse, flere steder på især Sydsjælland, hvor der er blevet strålet alt fra bilnøgler, hvor bilen efterfølgende er strålet, til PH-lamper, koglen, smykker, en havetraktor, computere og en kaffemaskine. I et enkelt tilfælde har de tilmed begået indbrud, imens der var nogen hjemme, forklarer Christina Lund Gregersen og tilføjer:

- De er gået efter noget med værdi, som de har kunnet omsætte.

Straffet i tillæg til tidligere domme

Indbruddene har blandt andet fundet sted i Ringsted, Eskilstrup, Haslev, Rønnede, Rødvig Stevns, Tappernøje, Store Heddinge og Klippinge.

Listen over deres overtrædelser tæller foruden indbrud og tyveri en længere og broget række af lovovertrædelser herunder hæleri, hærværk, overtrædelse af færdselsloven, overtrædelse af knivloven, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og overtrædelse af våbenloven.

Efter anholdelsen har de to mænd siddet varetægtsfængslet frem til, at de har været for retten, hvor der i går faldt dom.

Her blev den 39-årige blev idømt en tillægsstraf på 4 år og 2 måneder, og den 33-årige blev idømt en tillægsstraf på 1½ år – straffe som altså tillægges tidligere forhold, som de to er dømte for.

Forskellen på deres straffe skyldes, at den 39-årige også blev fundet skyldig i at være brudt ind i et hus og have stjålet et våbenskab med riffel og ammunition, som han efterfølgende transporterede på offentligt tilgængeligt sted, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Foruden fængselsstraffene skal de to mænd også betale et erstatningsbeløb til de forurettede.

- Der er tale om en erstatning på flere hundrede tusinde kroner, over 300.000 tusinde, herunder erstatninger til forsikringsselskaber, oplyser anklager Christina Lund Gregersen.

Den 33-årige modtog dommen, mens den 39-årige udbad sig betænkningstid.