Pensionister modregnes ikke for arbejde med ukrainske flygtninge

Bredt flertal fjerner modregning for pensionister, der arbejder med ukrainske flygtninge i velfærdssektoren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er hårdt brug for pædagoger og lærere til at hjælpe med undervisning og pasning af ukrainske børn, der er flygtet til Danmark som følge af den russiske invasion af Ukraine.

Derfor er et bredt politisk flertal i Folketinget enige om at fjerne modregning i pension og efterløn, hvis blandt andet pensionerede pædagoger og lærere beslutter sig for at trække i arbejdstøjet.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i pressemeddelelse mandag.

20220308-065058-L-6000x4000ma
Læs også
Ukrainske flygtninge får tilbud om gratis vaccination
20220308-065058-L-6000x4000ma
Læs også
Ukrainske flygtninge får tilbud om gratis vaccination

- Der er hårdt brug for flere hænder. Vi skal gøre alt, vi kan, for, at danskerne ikke oplever forringelser i børnehaver og på skoler, mens vi tager vores del af ansvaret for at hjælpe folk i nød på flugt fra krig og død, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.

Helt konkret gælder aftalen folke-, førtids- og seniorpensionister samt efterlønsmodtagere, der bliver ansat eller tager ekstra arbejde i velfærdssektoren for at hjælpe ukrainske flygtninge. Både i den offentlige og den private velfærdssektor.

Også ægtefæller slipper for modregning.

Hastebehandles inden sommerferien

Aftalen er indgået af regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere, nemlig Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech.

Af tekniske årsager kan borgere i første omgang godt opleve at blive modregnet i pensionen. Men hvis de lever op til kravene, får man sin pensionsudbetaling korrigeret i forbindelse med efterreguleringen, som sker en gang om året.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Læs også
Ukrainske børn i Danmark kan blive undervist på deres modersmål
Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Læs også
Ukrainske børn i Danmark kan blive undervist på deres modersmål

Ændringerne i modregningsreglerne vil blive hastebehandlet inden sommerferien.

Aftalen kommer efter pres fra flere dele af fagbevægelsen. Herfra lød det, at det var en forudsætning for at få pensionister og efterlønnere til at tage endnu en tørn på arbejdsmarkedet under den særlige situation, at modregningen blev fjernet.

Siden Ruslands invasion af Ukraine natten til den 24. februar, har 26.075 ukrainere ansøgt om ophold i Danmark efter særloven. Det viste en opgørelse fra Udlændingestyrelsen søndag.


Nyhedsoverblik