Penge fra Lindholm-projekt og fartbøder for 302 millioner skal betale politiforlig

For at betale for et styrket politi vil regeringen sende en flåde af nye fotovogne ud i landet, viser udspil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En solid del af pengene til regeringens udspil til et politiforlig, der skal give flere betjente, skal komme fra fartbøder.

Det viser en oversigt over finansieringskilderne til regeringens forslag.

Her fremgår det, at der samlet skal findes 302 millioner kroner frem til og med 2024 fra yderligere ATK-vogne, bedre kendt som fotovogne.

quote Fartkontrol skal ikke handle om at fylde statskassen, men trafiksikkerhed

Dennis Lange, chefkonsulent, FDM 

Regeringen regner med 34 millioner kroner i 2022 og 134 millioner kroner i hvert af årene 2023 og 2024.

Justitsministeriets oplyser, at planen er, at der skal komme 25 nye ATK-vogne i perioden. Det svarer til, at hver vogn i 2023 giver et overskud til statskassen på 5,4 millioner kroner om året.

- Det er rigtigt uheldigt, når man begynder at bruge fartbøder som et finansieringsmiddel. At man rent faktisk budgettere med, at der skal udskrives flere fartbøder, siger chefkonsulent i interesseorganisationen for bilister, FDM, Dennis Lange.

- Det skulle gerne være sådan, at man arbejder for, at færre mennesker kører for stærkt. Her går man nærmest den modsatte vej. Fartkontrol skal ikke handle om at fylde statskassen, men trafiksikkerhed, siger han.

V: - Fartkontrol skal ikke være en pengemaskine

Også hos oppositionspartiet Venstre er man skeptisk over for at bruge fartkontrol som indtægtskilde.

- Fartkontrol skal ikke være en pengemaskine. Det skal være et spørgsmål om trafiksikkerhed. Derfor mener jeg også, at dette her er den forkerte vej at gå, siger Venstres retsordfører og næstformand, Inger Støjberg.

quote Flere fotovogne er bare en ny skat på danskerne. Ikke optimalt. Det er en ommer

Peter Skaarup (DF), retsordfører

- Når man budgetterer med en indtægt, så er det jo fordi, det skal give penge. Men kontrollerne skal jo sættes op, hvor det giver mening. Eksempelvis ved skoler og daginstitutioner, siger Støjberg.

Politi
Læs også
Regeringen vil oprette 20 nærpoliti-enheder
Politi
Læs også
Regeringen vil oprette 20 nærpoliti-enheder

Heller ikke Dansk Folkeparti er imponeret over flere fotovogne. Det skriver gruppeformand og retsordfører Peter Skaarup i en skriftlig kommentar:

- Dansk Folkeparti ønsker at finansiere et nyt politiforlig ved at begrænse omkostningerne til indvandring, herunder ved at hjemsende langt flere kriminelle udlændinge samt presse indvandrere til at blive selvforsørgende.

- Flere fotovogne er bare en ny skat på danskerne. Ikke optimalt. Det er en ommer.

En evaluering fra Vejdirektoratet i 2019 viste, at der fra 1. oktober 2018 til 14. marts 2019 var givet 181.615 bøder fra fotovogne og 37.183 bøder fra stærekasser. Samlet svarede det til en potentiel maksimal bødesum på 327 millioner kroner.

Stærekasse
Læs også
Trafikråd advarer mod at afskaffe flere fotovogne
Stærekasse
Læs også
Trafikråd advarer mod at afskaffe flere fotovogne

På det tidspunkt var der 20 stærekasser og 82 fotovogne.

- Vi har i mange år haft en god dialog med politiet om at fokusere på de farlige strækninger og gøre kontrollen synlig. For det virker bedst. Og det er i større og større udstrækning sådan, politiet gør det.

- I det lys er det særligt ærgerligt, at man nu fra politisk side igen får det til at handle om indtægter og ikke trafiksikkerhed, siger FDM's Dennis Lange.

277 millioner fra Lindholm-projekt skal medfinansiere forlig

Midler, som var sat af til at gennemføre projektet om et udrejsecenter på øen Lindholm, skal i stedet være med til finansiere det nye politiforlig.

Det viser oversigten over økonomien i regeringens udspil, som justitsminister Nick Hækkerup (S) præsenterede mandag.

quote Når der så står en sådan reserve fra et projekt, der ikke bliver til noget, så giver det jo god mening at bruge pengene på et andet formål

Jeppe Bruus (S),  retsordfører

Det var den daværende VLAK-regering som præsenterede forslaget om Udrejsecenter Lindholm i 2018. Det var dengang støttet op af Dansk Folkeparti.

Udrejsecentret skulle have været til udlændinge på tålt ophold og afviste asylansøgere, som havde begået særlige former for kriminalitet.

Planerne blev dog standset sidste år af den dengang nyudnævnte S-regering. Derfor er Udrejsecenter Lindholm aldrig blevet realiseret.

Lindholm luftfoto
Læs også
Regeringen stopper endegyldigt Lindholm-plan
Lindholm luftfoto
Læs også
Regeringen stopper endegyldigt Lindholm-plan

Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus mener, at det er naturligt, at pengene i stedet går til politiet:

- Det er klart, at når vi har en ambition om at investere væsentlig flere penge i dansk politi, uddanne flere betjente, få flere betjente tættere på borgerne, og få et politi, som er endnu dygtigere til at håndtere økonomisk, it- og bandekriminalitet, så koster det nogle penge.

- Når der så står en sådan reserve fra et projekt, der ikke bliver til noget, så giver det jo god mening at bruge pengene på et andet formål, siger Jeppe Bruus.

I oversigten fremgår det, at Uudmøntede midler fra den tidligere ”Lindholmreserve” skal give 121 millioner kroner i 2021 og 156 millioner kroner i 2022.

Støjberg undrer sig over udmelding

Venstres retsordfører, Inger Støjberg, mener, at regeringen må fortælle, om man vil leve op til løfter om et nyt udrejsecenter som erstatning for det aflyste på Lindholm.

quote Nu tyder det på, at regeringen alligevel ikke vil lave et tredje udrejsecenter, selv om vi har kriminelle udlændinge rendende rundt i Danmark

Inger Støjbjerg (V), retsordfører

Det siger hun, med henvisning til at regeringen vil finansiere en del af politiaftalen med penge fra Lindholm-reserve:

- Det undrer os rigtig meget. Nu tyder det på, at regeringen alligevel ikke vil lave et tredje udrejsecenter, selv om vi har kriminelle udlændinge rendende rundt i Danmark.

- Jeg synes, at Lindholm var den absolut bedste placering til det. Men det har regeringen aflyst nu, uden at pege på om der skal oprettes et tredje udrejsecenter. Det skylder regeringen svar på, siger Inger Støjberg.

Spørgsmål: Men der var afsat 759 millioner kroner til Lindholm. Det er slet ikke så meget regeringen afsætter til politiaftalen. Så kan der vel godt være midler til et nyt udrejsecenter alligevel?

- Regeringen skylder helt klart et svar på, hvorfor der ikke indgår et tredje udrejsecenter. Nu er man begyndt at udhule budgettet, selv om man sagde, at der ville komme et tredje udrejsecenter, siger Inger Støjberg.


Nyhedsoverblik