Pas på tyven: Antallet af indbrud fordobles i efterårsferien

Uge 42 er lig med ferie for de fleste, men for indbrudstyven byder ugen på det stik modsatte. Det viser tal fra Alm. Brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Over halvdelen af anmeldte indbrud hos Alm. Brand sker i de mørke efterårs- og vintermåneder, og særligt den populære ferieuge uge 42 er hårdt ramt.

Tal fra Alm. Brands skadesafdeling viser, at der på Sjælland og i Københavnsområdet er en stigning i antallet af indbrud på 100 procent i uge 42 sammenlignet med uge 41.

Læs også
Hårdt plaget kirkegård udsat for hærværk igen: - Det er jo rystende
Læs også
Hårdt plaget kirkegård udsat for hærværk igen: - Det er jo rystende

Brian Wahl Olsen, der er direktør for skadepartnerskaber og forebyggelse i Alm. Brand, gætter på, at det er arbejdsro, der frister flere indbrudstyve i perioden.

- Indbrudstyven foretrækker de mørke måneder, hvor deres arbejdsbetingelser er i top. Når det bliver tidligt mørkt, får de flere timer med arbejdsro, hvor de kan agere uden at vække opsigt. Desuden er naboerne ikke så meget udenfor i vintermånederne, hvilket betyder, at risikoen for at blive opdaget er mindre end på en lys sommeraften, hvor der sker en masse i kvarteret, siger han i en pressemeddelelse.

Tænd lys i din bolig

Han kommer med nogle forslag til, hvad man kan gøre for ikke at lokke tyven indenfor. Blandt andet lys er ofte en gældende faktor, når tyven udser sig et sted. Indbrudstyve arbejder nemlig helst i mørke.

Derfor lyder Brian Wahl Olsens råd, at man helt enkelt tænder lys i sin bolig og på den måde gør det lidt mere besværligt for tyven.

Derudover bør man sikre, at alle døre og vinduer er grundigt lukket og lås. Og så kan det også være en idé at anskaffe en alarm.

Sådan sikrer du din bolig mod indbrudstyven:

  • Sørg for, at der er lys i hjemmet, når du ikke er hjemme. Brug evt. automatiske tænd-sluk funktioner
  • Husk at lukke og låse døre og vinduer grundigt
  • Anskaf en alarm
  • Sørg for, at værdifulde ting ikke kan ses udefra
  • Hav udendørsbelysning med sensorer
  • Læg haveredskaber og stige ind i skuret og afslås det. Mange indbrudstyve bruger de værkstøjer de finder omkring boligen
  • Ring 114, hvis du ser noget mistænkeligt
  • Ring 112, hvis du ser et igangværende indbrud
  • Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du har været udsat for indbrud


Kilde: Alm. Brand



Nyhedsoverblik