Statsminister Mette Frederiksen (S) og resten af Socialdemokratiet går til valg på en bred regering med partier fra begge sider af den politiske midte.
Men både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne tager ikke imod den udstrakte hånd om et regeringssamarbejde over midten.
Det er ikke realistisk
- Det er utrolig utroværdigt, at Mette Frederiksen nu foreslår en bred regering. Hun har i lidt mere end tre år udvist en ekstrem grad af magtfuldkommenhed, hvor hun har bestemt det hele, siger Morten Dahlin (V), der er opstillet i Sjællands Storkreds, og fortsætter:
- Hendes ministre har kaldt Jakob Ellemann-Jensen Danmarks svar på Donald Trump og har fået kørt negativ kampagne mod Søren Pape den seneste måned, og lige pludselig vil hun danne en bred regering, og det er utroværdigt og udtryk for politisk spin.
Din tidligere formand i Venstre, Lars Løkke Rasmussen, foreslog ved folketingsvalget i 2019 også en bred regering med partier fra begge sider. Hvad tænker du om, at historien gentager sig?
- Vi har set to statsministre, der fem minutter i lukketid begge har haft dårlige meningsmålinger, foreslå det her. Og det viser noget om forslagets seriøsitet, fordi hvis Mette Frederiksen mente, at det var det bedste for Danmark med en bred regering, så kunne hun bare have forsøgt at gøre det, men det har hun ikke gjort, svarer Morten Dahlin og tilføjer:
- Venstre samarbejder hjertens gerne i Folketinget, men vi lægger ikke stemmer til, at Mette Frederiksen kan være statsminister.
Inger Støjberg (DD) og Danmarksdemokraterne afviser ligeledes at støtte en regering, som Socialdemokratiet er en del af.
- Nej, nej, nej. Jeg ser slet ikke for mig, at vi skal have regeringer hen over midten. Masser af samarbejde, men slet ikke hen over midten, siger Inger Støjberg til Ritzau.
Tror mere på rød regering end samarbejde over midten
Den konservative folketingskandidat Rune Kristensen tror heller ikke på idéen om en regering med partier fra begge sider i 2022.
- Det er ikke realistisk med en samlingsregering – overhovedet. Det er to forskellige retninger, vi har for Danmark. Det er det, som valget handler om. De to fløje vil forskellige ting. Set fra min synsvinkel vil socialdemokraterne bruge penge på det offentlige, mens vi vil give familierne flere penge i hånden, og det tror jeg ikke, at vi kan mødes om, siger han.
Rune Kristensen mener heller ikke, at historien støtter idéen om at lave en samlingsregering.
- Det var også den erfaring, vi så i 1970'erne, hvor Socialdemokratiet og Venstre gik i regering sammen for at få bedre styring i en krise. Men det endte med en regering med mindre handlekraft end før, hvor man i stedet brugte tiden på splittelse og interne konflikter, siger han.
Derfor mener han, at det er den stik modsatte medicin i forhold til det, som Danmark har brug for.
- En samlingsregering vil give mindre handlekraft i en tid, hvor vi har brug for lederskab. Danmark har været i krise og krig før, uden at vi fik en samlingsregering. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, det er mere realistisk med en rød regering igen, end det er at få en regering på tværs af midten, siger han.
Tror på det bredde samarbejde
På trods af udmeldingerne fra Venstre og Konservative, så tror Tanja Larsson fra Socialdemokratiet, stadig på det brede samarbejde.
- Vi har over 300 lovforslag i den forgangne periode, hvor ni ud af ti lovforslag er lavet bredt over midten. Vi stod sammen under coronapandemien, så jeg tror ikke, at det er så urealistisk endda, vi har gjort det før, siger Tanja Larsson, der stiller op for Sjællands Storkreds og fortsætter:
- Man er nødt til at fokusere på, hvor man er enige og så bøje sig mod hinanden, for ellers kan man ikke få det til at gå op og løse det problem, som Danmark står i.
Så skal I i Socialdemokratiet vel også bøje jer ind mod de andre partier?
- Det er klart. Når man indgår i et fælles projekt, så skal alle parter bøje sig, for ellers er det ikke bredt.
Det handler om at skabe ro og stabilitet lige nu
Hvor vil I så bøje jer?
- Jeg ved jo ikke, hvor de andre partier mener, at vi er så uenige, at vi ikke kan bøje os ind mod hinanden. Jeg synes ikke, det er svært at mødes. Der er kommet en ny planlov i Danmark, og det er også lavet bredt, så jeg synes ikke, det er så svært at mødes.
Men hvorfor er det, at det er så vigtigt med det her samarbejde?
- Det er som statsministeren siger, vi står i en stor krise, og der vil det være godt med en bred regering over midten. Jeg tror på, at jo bredere vi gør det, og jo stærkere vi står sammen over midten, jo mere stabilt bliver det. Det handler om at skabe ro og stabilitet lige nu, siger Tanja Larsson, og hentyder til den krise Danmark lige nu står i.
Morten Dahlin kalder et bredt samarbejde for et udtryk for politisk spin og utroværdigt, hvad tænker du om det?
- Måske har han oplevet noget på sine områder, men på de områder som jeg har arbejdet på, der har vi altid samarbejdet, der har det aldrig været på den måde, som Morten Dahlin siger. Jeg kan ikke genkende det, og det tror jeg ikke, at de fleste kan, for så ville ni ud af ti lovforslag ikke være lavet i fællesskab. Så måske er det bare lidt friske udmeldinger her i starten af en valgkamp.
Vil I være klar til at afgive statsministerposten i det brede samarbejdes tjeneste?
- Jeg tror, det er for tidligt at begynde at forhandle om en statsministerpost allerede nu, og så er det udenfor mine forhandlinger, så det kan jeg ikke svare på, afslutter Tanja Larsson.
Et særsyn med samarbejde over midten
Som Rune Kristensen hentyder til, har Danmark ikke haft en regering over midten, siden Anker Jørgensen (S) som statsminister den 30. august 1978 dannede regering bestående af Socialdemokratiet og Venstre.
Samarbejdet holdt dog kun et år og 57 dage, hvorefter Socialdemokratiet blev en etpartiregering.
Inden da har partierne på tværs af midten kun været i et regeringssamarbejde under og efter Anden Verdenskrig. Det skete i fem perioder i særlige samlingsregeringer bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre.
I den femte periode, der var efter befrielsen i 1945, var Dansk Samling, Danmarks Kommunistiske Parti og nogle modstandsgrupper en del af samlingsregeringen.