Over halvanden million vaccineret

Der er høj tilslutning til vacciner mod coronavirus og influenza i år. 1,6 millioner er influenzavaccineret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er stor efterspørgsel efter at blive vaccineret mod influenza og coronavirus denne vinter.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse, knap tre måneder efter at årets vaccinationsindsats begyndte i september.

Tæt på 1,9 millioner borgere er således blevet vaccineret med et boosterstik mod covid-19 siden 15. september. 1,6 millioner borgere er blevet vaccineret mod influenza.

quote Vi er naturligvis glade for den høje tilslutning

Steen Dalsgård Jespersen, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

Derudover er der også givet 200.000 vaccinestik mod pneumokoksygdom. Det fremgår ikke, hvor mange borgere der har taget imod mere end én.

Der er størst tilslutning til vaccination blandt de ældste borgere.

Således er 89 procent af dem over 85 år blevet vaccineret mod et boosterstik mod coronavirus. 80 procent er blevet vaccineret mod influenza.

Læs også
Dropper corona-retningslinjer
Læs også
Dropper corona-retningslinjer

- Vi er naturligvis glade for den høje tilslutning til dette efterårs vaccination, siger Steen Dalsgård Jespersen, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, i pressemeddelelsen.

- Det betyder, at der generelt i befolkningen er en god forståelse for vores anbefaling om at tage imod tilbuddene om vaccination. Og at vi samlet set er lykkedes godt med vaccinationsindsatsen.

75 procent af børnene skal vaccineres

Blandt dem under 85 år, som får tilbudt en coronavaccine på samfundets regning, er der ifølge Sundhedsstyrelsen også mange, der har sagt ja.

77 procent af borgere mellem 50 og 84 år har taget imod et boosterstik mod coronavirus.

For influenza har 80 procent mellem 65 og 84 år sagt ja tak.

Også børn mellem to år og seks år kan i år blive vaccineret mod influenza, og det er 51.485 børn - svarende til 16,4 procent - blevet. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Læs også
Nu kan man selv betale for en coronavaccine
Læs også
Nu kan man selv betale for en coronavaccine

Myndighedernes mål er, at 75 procent af børnene i målgruppen skal vaccineres.

Ifølge Sundhedsstyrelsen ligger Danmark øverst blandt de nordiske lande, når det gælder tilslutning til et boosterstik mod corona blandt borgere over 60 år.

Det samme gælder, når man kigger på tværs af landene i EU, skriver Sundhedsstyrelsen, som alligevel forventer, at smitten med både corona og influenza vil stige hen over vinteren.

- Derfor anbefaler vi alle, der er i målgruppe for en vaccine, som endnu ikke har taget imod tilbuddet, at sørge for at gøre det i tide og derfor inden for de næste par uger, siger Steen Dalsgård Jespersen.

- Det giver den bedst mulige beskyttelse i befolkningen mod sygdom, siger han.

Læs også
Brandvæsnet i større udrykning til helt grøn mose
Læs også
Brandvæsnet i større udrykning til helt grøn mose

Sundhedsstyrelsen meddelte torsdag, at coronavirus fremover sidestillet med andre luftvejsinfektioner.

Det betyder, at en række anbefalinger, såsom at man skal isolere sig ved en positiv test, ikke længere gælder.

I stedet er den generelle anbefaling ved alle former for luftvejsinfektioner, at man skal blive hjemme, hvis man er syg.


Nyhedsoverblik