Oplev kæmpe vinger og skarpe næb - fugleforening guider til coronavenlig ørneudflugt

Ni steder i regionen egner sig særlig godt til at se ørne på egen hånd, siger Dansk Ornitologisk Forening i forbindelse med Ørnens Dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tag en kikkert om halsen og begiv dig ud på ørnetur - alene eller sammen med dine nærmeste.

Sådan lyder anbefalingen fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der i weekenden afholder Ørnens Dag.

På grund af covid-19 er arrangementet dog ændret, da fællesture i foreningens lokalafdelinger landet over er aflyst. I stedet har DOF samlet 51 steder i Danmark, hvor der ifølge foreningen er de bedste muligheder for at opleve ørne.

Ni af dem er i TV2 ØSTs sendeområde. Her er det især Europas største ørn, havørnen, folk skal forvente at få øje på. Den danske ynglebestand passerede 100 par i 2019.

Læs også
Nu vender ørnene tilbage på skærmen: - Det tegner til en helt fantastisk sæson
Læs også
Nu vender ørnene tilbage på skærmen: - Det tegner til en helt fantastisk sæson

På trods af at Ørnens Dag foregår i weekenden, kan man sagtens se ørne i den kommende uge også.

Det siger Bo Kayser, der er formand for DOF Storstrøm.

- Vi har ikke kun bestilt ørnene til denne weekend, de er her også i næste uge.

Ørnekiggeri er behageligt

Flere af de udvalgte ørnesteder ligger i DOF Storstrøm, og Bo Kayser fremhæver Avnø og Maribo Søndersø som gode og ikke mindst turistegnede steder til at se ørne.

- At se på ørne er en rigtig behagelig beskæftigelse. Det er ikke noget med, at man skal være på stedet sådan en halv time før solopgang, de kommer gerne på vingerne lidt op ad formiddagen. Og i denne tid er det ekstra spændende at kigge med, fordi ørnene er ved at lægge æg, så de voksne fugle snakker en hel del.

- Tag en håndkikkert eller en teleskopkikkert med, og så har man gode muligheder for at se ørnene, hvis man bare står og venter lidt, siger han.  

DOF beder også folk om at holde afstand til ørnene og deres reder og bliv på offentlige veje.

Ni gode udflugtssteder til ørnekiggeri på Sjælland:

Tissø

Præstø Fed

Storstrøm

Røgbølle Sø

Maribo Søndersø

Hejrede Sø

Nyord

Avnø

Bøtø Nor


Kilde: Dansk Ornitologisk Forening 


Nyhedsoverblik