Ofre for stalking føler sig glemt - men et forsøg skaffer hurtig hjælp

Ofre for stalking efterlysere hurtigere og bedre hjælpe. De får de i Esbjerg, hvor et forsøg har resulteret i hurtigere og bedre hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er Heinrich Kristensen, der tager imod ofre for stalking i Esbjerg. Sådan har det været siden 2017, og efterhånden føler han sig godt tilpas i rollen som kommunens stalkingkoordinator. 

- Det er klart, at jo flere gange, vi har hjulpet en person, der er udsat for stalking, jo bedre bliver vi til vores arbejde, siger han.  

Sammen med Dansk Stalking Center oprettede Esbjerg Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi i 2017-2019 et projekt, der skulle gøre det nemmere at stoppe stalking. Et projekt, der har vist sig at være en succes.

Når borgere i Esbjerg udsættes for stalking, får de hjælp af Heinrich Kristensen.
Når borgere i Esbjerg udsættes for stalking, får de hjælp af Heinrich Kristensen.
Foto: Martin Stilling - TV2 ØST

En undersøgelse fra Justitsministeriet fra 2018 viser, at op mod 100.000 danskere eller cirka to procent af befolkningen bliver stalket hvert år. 

quote Det er sindssygt angstprovokerende – for skal mit liv være sådan her resten af den tid, jeg har?

Charlotte Dokkedal

Blandt andre Charlotte Dokkedal og hendes familie, som TV2 ØST fortalte om søndag, der bliver stalket af Charlottes ekskæreste. Igen og igen har ekskæresten ringet til hende, ligesom sms-beskederne fra ham har været talrige, ofte med skældsord eller porno. Den uønskede opmærksomhed fra ekskæresten eskalerede pludselig i juli måned i år. 

Mængden af ubehagelige henvendelser blev så overvældende, at Charlotte Dokkedal tog kontakt til politiet. Her fik hun besked på at få hemmeligt nummer, så ekskæresten ikke længere kan komme i kontakt med hende, ligesom politiet bad hende om at registrere alle henvendelser fra ham. Det stoppede ham dog ikke. I stedet ringede og skrev han til Charlotte Dokkedals forældre. 

- Det er da frustrerende. Det er sindssygt angstprovokerende – for skal mit liv være sådan her resten af den tid, jeg har? Lyder det fra Charlotte Dokkedal. 

I september fik ekskæresten af politiet tilhold mod at kontakte både Charlotte Dokkedal og forældrene. Det betyder, at han hverken må ringe eller skrive til dem eller nærme sig dem fysisk.  

Men det er han tilsyneladende ligeglad med. 

VIDEO: Hør nogle af de trusler, ekskæresten kommer med.

 

Hvornår er nok nok? 

Stalking kan beskrives som vedvarende, uønsket kontakt - det kan være fra en ekskæreste, en bekendt eller en fremmed. 

Men ofte kan det udvikle sig til langvarige sager, hvor ofrene i måneder og år må finde sig i at blive forfulgt og chikaneret. 

- Vores system er bygget sådan op, at man som den udsatte skal levere den ene overtrædelse efter den anden. Man skal levere en eller anden pakke af overtrædelser, som skal være dokumenteret, før man siger, okay, nu er der nok til, at vi har en sigtelse, siger Lise Linn Larsen, der er direktør hos Dansk Stalking Center. 

Og hvornår er det så nok?  

- Det er nemlig det store spørgsmål, lyder det fra Lise Linn Larsen. 

- Der er ikke nogen retningslinjer for, hvornår er nok nok?  

Artiklen fortsætter under billedet.

"Luder-so", "nosseløse bøsserøv" og "luderdatter" er ord, der bliver brugt igen og igen i de trusler, som Charlotte Dokkedals ekskæreste sender til hende.
"Luder-so", "nosseløse bøsserøv" og "luderdatter" er ord, der bliver brugt igen og igen i de trusler, som Charlotte Dokkedals ekskæreste sender til hende.
Foto: Martin St

Tilbage i Esbjerg blev personale hos både politi og kommune som en del af projektet uddannet i viden om stalking, ligesom Heinrich Kristensen er blevet kommunens stalkingkoordinator. Det er derfor ham, ofrene for stalking møder, og ham, der sørger for, de får den rette hjælp.  

- Nu lytter vi til, hvad det er, de kommer med, og nu er vi blevet klædt på af Dansk Stalking Center, i forhold til hvordan vi kan hjælpe de her borgere. Og hvornår skal politiet ind over, hvornår skal Dansk Stalking Center ind over eller er det nok at give dem de råd og vejledning, som vi har fået, siger Heinrich Kristensen.  

FAKTA OM PROJEKTET:  

Fortsætter indsatsen

Ifølge Heinrich Kristensen ville de før projektets start have afvist personer, som kom til kommunen, hvis de følte sig stalket.  

- Vi ville have afvist, fordi vi ville ikke vide, hvad vi skulle spørge ind til. Vi ville tænke, det var en politisag. Så vi ville have henvist dem videre til politiet, forklarer Heinrich Kristensen. 

Men det gør de ikke længere. Og selvom projektet sluttede i 2019, så fortsætter indsatsen, for parterne kan se, det virker.  

- Jeg tror, det betyder rigtig meget. For de kan have enormt svært ved bare at fortælle, hvad det handler om, fordi de er nogle, der også er traumatiserede og meget belastede af at være i den her situation. De siger jo, at der ikke skal mere end 14 dage til, før man ændrer sin adfærd, hvis man bliver udsat for stalking. Så jeg tror, det betyder enormt meget, at vi står lige ved siden af dem. Og hvis borgeren skal til politiet, så kan vi være med til at skabe en sag, så de står stærkere i forhold til blandt andet tilhold og hjælp, siger Heinrich Kristensen. 

- Jeg tror hurtigt, de føler sig mere trygge ved, at de kan genkende det, der bliver spurgt ind til, og det giver mening ud fra det, de står i, og den empati og forståelse vi har for deres situation. 

Også hos politiet er de blevet langt bedre, siden forsøgsperioden begyndte, til at få standset en stalker hurtigere.   

- Hvis en borger henvender sig til Esbjerg Kommune, så har kommunen mulighed for at klæde borgeren på, så når de kommer herover, så er borgere forberedt på, dels hvad vi kan gøre, og hvilken dokumentation der skal være, når vi opretter en sag, siger Christian Østergård, der er vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi. 

- Det kunne være et logskema over, hvor mange telefonopkald, der har været, hvordan har personen fulgt efter vedkommende. Så der er dokumentation for det, så vi kan gå til sagsbehandlingen med det samme. 

quote Den her model, som de er rigtig glade for i Esbjerg, vil vi gerne have udbredt til hele landet

Lise Linn Larsen, direktør, Dansk Stalking Center

Og en af fordelene er ifølge Dansk Stalking Center, at man ikke ender ud i endeløst bureaukrati, for sagsgangen er gjort meget enklere.  

- Det hjælper den udsatte på den måde, at man kun skal tale med én person ad gangen. Måske taler jeg med en i jobcenteret, som ved, hvad det her handler om, og som måske kan tage telefonen og ringe til en ovre i politiet og sige, jeg sidder med Lise, og på den måde finde ud af, om det er nu, vi skal sende Lise over til politiet eller er der noget andet, vi skal gøre først, forklarer Lise Linn Larsen.  

Ønsker projektet bredt ud til hele landet

Stalking er ikke forbudt og Lise Linn Larsen håber, at loven bliver lavet om, så det bliver nemmere at få stalkerne stoppet. 

- På en eller anden måde burde man kunne sigte personen med det samme. Jeg skal ikke hænges til tørre i evigheder, før der måske kommer en smule retfærdighed ved, at stalkeren måske får en bøde på 1000 kroner. Det er jo ingenting, lyder det fra Lise Linn Larsen. 

- Vi vil gerne have, at der bliver lavet nogle tidsrammer for, hvor lang tid man må gå i det her. For det er et af de store, store problemer, som det er nu. Der kan gå halve, hele eller flere år, før der sker noget, og det hjælper ingen. 

VIDEO: Charlotte Dokkedal og hendes familie bliver stalket af hendes ekskæreste. Hendes søn er bange for at være alene og viser tydeligt tegn på utryghed. Hun frygter, hvad hendes ekskæreste kan finde på at gøre.

 

I første omgang forsøger Dansk Stalking Center nu at få udbredt modellen, så familier som blandt andre Charlotte Dokkedals kan få bedre og hurtigere hjælp.  

- Den her model, som de er rigtig glade for i Esbjerg, vil vi gerne have udbredt til hele landet, så alle i Danmark kan få den samme behandling. Så alle i Danmark bliver mødt med sagsbehandlere ved kommune og politi, som ved, hvad det drejer sig om, siger Lise Linn Larsen. 

Og ifølge politiet kræver det ikke flere udgifter at følge projektet.  

- Min fornemmelse er, at det er nøjagtig det samme antal ressourcer, vi bruger på det. Vi er bare blevet mere skarp på sagsbehandlingen, og vores samarbejdspartnere er blevet mere skarp på det. Så når de vejleder en borger fra kommunen til at gå herover, så er tingene i orden, lyder det fra Christian Østergård.