Sejler på el og brint: Øboere jubler over grønne færger

Sammenslutningen af Danske Småøer roser politisk aftale, der afsætter millionbeløb til at gøre kommunale færger grønnere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Færgen er livsnerven til fastlandet for de små ikke-brofaste øer i Danmark, og derfor er det et vigtigt og stort skrift i den rigtige retning, at regeringen og dens støttepartier vil afsætte en pulje på 200 millioner koroner til at gøre de kommunale færger mere klimavenlige.

Det mener Sammenslutningen af Danske Småøer, der er talerør for 27 små øer med 24 færgeruter.

- Færgerne er uden sammenligning den største kilde til CO2-udledning på øerne og i de fastlandskommuner, de er en del af, og derfor haster det med at få udskiftet de mange dieseldrevne færger med grønne alternativer for at nå de nationale, kommunale og lokale klimamål, siger formand Dorthe Winther, der selv bor på Omø, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under grafikken

Kommuner skal søge om støtte

Sidste år bidrog ø-færgerne her i regionen til et CO2-udslip på op mod 6.000 ton.

Hensigten med aftalen er, at færgerne fremover skal sejle på el, brint eller biomethanol, og kommer, efter en analyse fra Cowi viser, at det er muligt at omstille en stor del af de danske indenrigsfærger og opnå en CO2-gevinst.

Læs også
Ny aftale til 200 millioner kroner skal gøre kommunale ø-færger miljøvenlige
Læs også
Ny aftale til 200 millioner kroner skal gøre kommunale ø-færger miljøvenlige

Puljen er henvendt til de kommunalt ejede færger, og derfor skal kommunerne ansøge om at få del af midlerne. De 150 millioner kroner er afsat til i år, mens de resterende 50 millioner kroner er afsat til 2022. Pengene kan gå til udskiftning af for eksempel motorer eller til køb af nye, grønne færger.

- Vi er utrolig glade for, at rapporten følges op af en politisk aftale, som også tilfører penge til processen. Vi ved, at mange kommuner og færgeselskaber er begyndt at se på, hvordan man kan gøre driften af de dieseldrevene færger grønnere. 

- Men det sker ikke af sig selv. Det kræver penge og tid til at udvikle teknologien og afprøvning i pilotprojekter - og så er man nødt til at have en stabil færge ved siden af, siger Dorthe Winther videre i meddelelsen. 

VIDEO: Transportminister Benny Engelbrecht (S) fortæller her om ordningen:


Nyhedsoverblik