Regeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om en ny sundhedsreform. Planen afsætter over de næste år 6,8 milliarder kroner til at løfte det danske sundhedsvæsen.
Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ved præsentationen fredag morgen, efter de sidste detaljer faldt på plads i løbet af natten.
Blandt andet er de blevet enige om, at der skal oprettes 25 nye nærhospitaler. Det har de sat op til fire millarder kroner af til.
Det er dog endnu usikkert, hvor nærhospitalerne skal ligge. De fire milliarder vil indgå i en pulje, hvorfra regioner og kommuner i fællesskab skal søge midler.
Tanken med nærhospitalerne er, at de skal kunne:
- Modtage patienter til røntgen, blodprøver eller måle hjerterytme.
- Modtage patienter med type 2-diabetes, KOL eller hjertekarsygdom, der i dag går til kontrolbesøg på sygehusene.
- Modtage ældre medicinske patienter, der har behov for opfølgning efter, at de har været indlagt.
- Det er ikke planen, at patienter skal indlægges på nærhospitalet.
- Region Sjælland har allerede i dag en række sundhedshuse med sundhedstilbud uden for sygehusene, hvor der er mulighed for tilbud som blodprøver og røntgen, og hvor der også er kommunale tilbud til borgerne. Disse tilbud skal ifølge forslaget udbygges med en pulje på fire milliarder kroner.
Kilde: Region Sjælland, Indenrigsministeriet.
Sundhedsreformen har været længe undervejs, da coronaepidemien af flere omgange har udskudt udspillet og forhandlingerne.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har punket regeringen siden 2019 for at komme i gang med diskussioner og forhandlinger om, hvordan vi stiller knapperne. Løser det her så alle udfordringer i det danske sundhedsvæsen fremadrettet. Nej, det gør den ikke, men det en fin lille aftale, og det et skridt i den rigtige retning, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.
Fokus på praktiserende læger
Derudover er det en del af reformen, at der skal være mere fokus på de praktiserende læger. Derfor er partierne blevet enige om at bruge flere penge på at forbedre lægedækningen i hele landet.
Det er målet, at der i 2035 skal være 5000 praktiserende læger.
Her er partierne blandt andet blevet enige om at unge læger skal mere i almen praksis, og vil derfor indføre en såkaldt praksispligt.
Det betyder, at op til et halvt år mere af lægeuddannelsen skal foregå ude i almen praksis. Hvorfor de unge læger får mindre tid på sygehusene.
Selvom det er en bred aftale kalder Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, aftalen for en "lille prut", og synes fortsat, at der er mangler.
- Patienter bliver hverken behandlet eller sikret forebyggelse af mursten. Det gør de, ved at vi sikrer det personale, vi er så afhængige af. Derfor er det ærgerligt, at det ikke er lykkedes at presse en aftale igennem, der kunne sikre, at vi kunne give et lønløft til personalet i sundhedsvæsnet, siger Peder Hvelplund.
Forhandlinger om forebyggelse udskudt
I udspillet til sundhedsreformen, havde regeringen også foreslået flere forebyggende initiativer i forhold til mindre alkohol og tobak til de unge.
GRAFIK: Få et overblik over sundhedsreformen
Men disse forslag er ikke behandlet i denne aftale.
På præsentationen fortæller Magnus Heunicke, at de har valgt at adskille forhandlingerne.
- Næste uge tager vi hul på de forhandlinger om de resterende elementer om forebyggelsen. Det var rigtigt at dele det op, fordi vi fik den her brede aftale, vi gik efter, siger ministeren.