Ny politiaftale - Rejseholdet genoprettes på baggrund af Emilie Meng-sagen

Et nyt politiforlig er kommet på plads. Her i regionen oprettes tre nye nærpolitienheder, ligesom en lokal drabssag fører til genoprettelsen af Rejseholdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag aften indgået aftale om et nyt politiforlig. Aftalen sikrer blandt andet 450 nye betjente - heraf 110 ekstra lokalbetjente - samt nye våben til politiet.

- Vi har lavet en ny stor aftale for dansk politi som gælder for de næste tre år.

quote Vi så med Emilie Meng-drabet, at der ikke er kommet en opklaring. Det er kritisk for retsbevidstheden

Peter Skaarup (DF), retsordfører

- Den indeholder en grundlæggende styrkelse af politiet og anklagemyndigheden. Vi får et mere nærværende politiet, siger justitsminister Nick Hækkerup (S).

Aftalen indeholder desuden oprettelsen af 20 nye nærpolitienheder, hvoraf tre skal ligge her i regionen, placeret i Sorø, Slagelse og Odsherred Kommuner.

Rejseholdet genopstår

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup fremhæver samtidig, at rejseholdet genopstår i et forsøg på at styrke opklaringen af mord i Danmark.

- Vi så med Emilie Meng-drabet, at der ikke er kommet en opklaring. Det er kritisk for retsbevidstheden, og det håber vi at rette op på, siger Peter Skaarup.

Læs også
Efter sager som Emilie Meng-drabet – eksperter efterlyser bedre drabsefterforskning
Læs også
Efter sager som Emilie Meng-drabet – eksperter efterlyser bedre drabsefterforskning

Politiaftale sikrer endvidere særlige politienheder, som skal sætte ind over for forbrydelser, der især rammer kvinder.

Det gælder eksempelvis stalking, æresrelateret vold og partnervold, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.

- Tænk, at vi har enheder i politiet for dyr og lastbiler, før vi har fået disse nye enheder, der kan sætte ind over for kriminalitet, som især rammer kvinder, men også mænd, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Aftalen er indgået af Socialdemokratiet, DF, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Nye Borgerlige. Dermed er Venstre ikke med i aftalen.

I aftalen bliver der samlet afsat cirka 650 millioner kroner i 2021 stigende til cirka en milliard i 2023 ekstra til politiet og anklagemyndigheden.

Læs også
Efter måneder med trusler og hærværk - Charlottes stalker er nu blevet anholdt
Læs også
Efter måneder med trusler og hærværk - Charlottes stalker er nu blevet anholdt

Politiforliget sætter rammerne for politiet og anklagemyndigheden. Det skulle have været på plads allerede sidste år.

Men på grund af problemer i politiet og i anklagemyndigheden besluttede regeringen at udskyde forhandlingerne om en ny, flerårig aftale for politiet.


Nyhedsoverblik