Ny lyntest skal kun tre centimeter op i næsen

Ny type lyntest skal ikke så langt op i næsen som de nuværende og er derfor mindre ubehagelige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De fleste, der har prøvet at få taget en lyntest, kan nok nikke genkendende til, at det er en lidt ubehagelig oplevelse at få en tynd podepind langt op i næsen.

Men fremover kan oplevelsen måske blive lidt mindre ubehagelig.

Danmark har købt ti millioner af en ny type lyntest, som kun skal to-tre centimeter op i næsen.

quote Der sker en rivende udvikling med mere milde testformer

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.

De første 400.000 af de nye lyntest er kommet til landet, og de næste vil komme de kommende uger.

- Der sker en rivende udvikling med mere milde testformer, og der er lige lanceret kviktest, der ikke kommer lige så langt ind i næsen. Det har mange efterlyst, siger han.

Lige så pålidelige

Magnus Heunicke fortæller, at man har undersøgt pålideligheden af testene, og den er lige så god som de lyntest, der i forvejen bliver brugt.

- Vi har færdiggjort en dansk vurdering af de test, som er lige så gode, som dem vi har været vant til.

- Vi har indkøbt ti millioner kviktest i første omgang, som skal to-tre centimeter op i næsen, siger han.

testcenter 2
Læs også
Efter lyntest-kaos: Her åbner Falcks nye centre
testcenter 2
Læs også
Efter lyntest-kaos: Her åbner Falcks nye centre

Meldingen om indkøbene er kommet, samtidig med at regeringen har varslet, at langt flere borgere fremover skal testes to gange om ugen.

Det er et led i planen om gradvist at kunne genåbne landet.

Lars Byriel fra Odsherred var mildt sagt ikke begejstring for den klassiske lyntest, der skal langt op i næsen. TV2 ØST mødte ham, da Falck i december åbnede for lyntests i Holbæk.

Dette er den sidste nedlukning

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i et interview med Berlingske i weekenden, at den nuværende nedlukning i Danmark skal være den sidste.

Det vil givetvis betyde, at borgerne skal testes et par gange om ugen, så man kan holde styr på virusset og holde samfundet åbent, lød det fra statsministeren.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger på pressemødet, at der fremover skal være en bedre tilgængelighed til lyntest.

debeb791-24dc-4e38-9917-f1892be86e12
Læs også
Familiefar dømt for at forsøge at rejse ind i Danmark med forfalsket corona-svar
debeb791-24dc-4e38-9917-f1892be86e12
Læs også
Familiefar dømt for at forsøge at rejse ind i Danmark med forfalsket corona-svar

Tilgængeligheden til lyntest skal være mere fleksibel både med faste testcentre og mobile testcentre, som kan opstilles i områder, hvor der er et behov for flest - for eksempel i kommuner med meget smitte.

- Vi vil bygge et større net op af faste teststeder i landet. Vi har 55 steder for kviktest. Vi forestiller os, at vi skal op på flere hundrede steder spredt over hele landet, siger han på pressemødet.

På sigt kan en del af teststrategien også blive test, som borgerne selv kan tage derhjemme. Men det er ikke en del af den nye strategi, siger Nick Hækkerup.

- Hjemmetest er ikke en del af strategien nu, men det er ikke ensbetydende med, at det godt kan blive en mulighed på et tidspunkt. Det kunne være et oplagt værktøj, siger han.


Nyhedsoverblik