¨

Ny liste vurderer strande - her er regionens reneste badevand

Selvom strande med blåt flag er kendt for at have god vangkvalitet, så er der alligevel store forskelle på, hvor mange bakterier der er i vandet. Foto: Friluftsrådet

Friluftsrådet har offentliggjort en liste over de strande, hvor der er færrest tarm-bakterier i vandet. Desværre er ingen af vores strande med i top.

Når man bader i naturen, så kan de nok ikke helt undgås. Men der er stor forskel på mængden af tarmbakterier på de godkendte blå-flags strande. Det viser tal, som Friluftsrådet onsdag offentliggjorde.

- Helt generelt, så kræver det en meget høj vandkvalitet for at få lov til at bruge det blå flag eller et badepunkts-flag. Det er altså ikke sådan, så vandkvaliteten ikke er i orden ved de strande med blåt flag, som har de laveste målinger. Listen viser bare toppen af poppen, siger Josephine Moe Christoffersen, der er konsulent hos Friluftsrådet.

Vandprøverne i analysen er blevet undersøgt for tarmbakterierne e.koli og enterokokker, der er naturligt forekommende i både mennesker og dyr. Tallene bygger på et gennemsnit af fire års vandprøver.

Mens især strande i Region Syddanmark topper den officielle liste over badevandskvalitet, så er det på Lolland i vores område, at man finder det reneste vand.

Det er på Bredfjed Strand vest for Rødby, der er placeret som nummer 30 på listen. Alt i alt indgår 213 strande.

Stranden med dårligst vandkvalitet på listen i vores område er Enø Strand, der er placeret som nummer 170 ud af 213 strande.

I vores område er Slagelse, Lolland. Næstved, Vordingborg, Kalundborg, Ringsted og Sorø med i en af de to ordninger.

Se Friluftsrådets liste for vores område her

Her er placeringerne på listen for en række strande i vores område:

 

Kalundborg Kommune – Badepunkt

  • Ulstrup Sønderstrand; 96 (ud af 213)
  • Saltbæk Badebro; 103 (ud af 213)

 

Lolland Kommune – Blå Flag

  • Bredfjed Strand; 30 (ud af 213)
  • Hestehoved Strandbad; 93 (ud af 213)

 

Næstved Kommune – Blå Flag

  • Enø Strand; 170 (ud af 213)

 

Ringsted Kommune – Blå Flag

  • Haraldsted Lillesø; 156 (ud af 213)

 

Slagelse Kommune – Blå Flag

  • Granskoven Strand; 46 (ud af 213)
  • Færgehavnen Strand; 88 (ud af 213)

 

Sorø Kommune – Badepunkt

  • Parnas; 102 (ud af 213)
  • Sorø Sø; 159 (ud af 213)

 

Vordingborg Kommune – Blå Flag

  • Svinø Strand; 39 (ud af 213)
  • Ulvshale Strand; 72 (ud af 213)
    Hent vores nye TV2 ØST Play App
    Hent vores nye TV2 ØST Play App
    Hent vores nye TV2 ØST Play App