Ny køreplan træder i kraft i dag - det betyder det for dig

Søndag træder DSB's nye køreplan i kraft, hvilket betyder flere tog på udvalgte strækninger på Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis man er pendler og skal med toget i den kommende tid, så skal man tjekke Rejseplanen, for der er ændringer i togdriften. 

DSBs' nye køreplan træder nemlig i kraft søndag den 15. december, hvilket betyder flere afgange på udvalgte strækninger.

Der vil for eksempel køre flere regionaltog om aftenen og i weekenden til og fra Slagelse. På strækningen mellem Holbæk og København får pendlerne glæde af flere afgange i aftentimerne på alle hverdage.

20141105-201542-3_26mb.jpg
Læs også
Nazisterne ville hurtigt til Lolland - nu sejler et stort stykke danmarkshistorie bort
20141105-201542-3_26mb.jpg
Læs også
Nazisterne ville hurtigt til Lolland - nu sejler et stort stykke danmarkshistorie bort

Desuden har DSB lyttet til pendlernes ønsker i Næstved. Derfor indsætter DSB to ekstra afgange fra København til Næstved om aftenen efter fredag og lørdag, som standser ved alle stationer undervejs.

Færre tog mellem Rødbyhavn og Nykøbing F

Før i tiden kunne man blandt andet tage et InterCity-tog fra København til Hamborg over Vordingborg og Rødbyhavn, som sejlede med færgen til Puttgarden i Tyskland.

Den mulighed er der ikke længere, da DSB har valgt at flytte strækningen, så den kører over Storebælt og via Sønderjylland. 

Det er af hensyn til byggeriet af den nye kommende Femern Bælt-forbindelse, som vil udløse massivt sporarbejde i de næste cirka ti år på Sydsjælland, Lolland-Falster og i Slesvig-Holsten.

20170607-133024-a-1920x1080we.jpg
Læs også
Scandlines mister 200.000 passagerer efter historisk DSB-beslutning
20170607-133024-a-1920x1080we.jpg
Læs også
Scandlines mister 200.000 passagerer efter historisk DSB-beslutning

Samtidig betyder denne ændring i køreplanen, at der vil køre færre tog på strækningen mellem Rødbyhavn på Lolland og Nykøbing Falster. Fremover vil der være seks tog i hverdagene og fem tog i weekenderne.

Forskelle efter DSB's nye køreplan

Regionaltog til Slagelse hele ugen

Regionaltog til og fra Slagelse kører fremover også om aftenen og hele weekenden. Det giver endnu flere afgange mellem Roskilde, Ringsted, Sorø og Slagelse hele ugen. I Ringsted er der forbindelse mellem regionaltog og InterCity-tog til og fra Aalborg.

Regionaltogene til og fra Slagelse standser fortsat ved alle stationer undervejs.

 

Flere tog mellem Holbæk og København om aftenen

Efter stort ønske fra de lokale pendlere kører togene mellem København og Holbæk fremover hver halve time hele aftenen på alle hverdage.

For at kunne køre flere tog om aftenen fjernes et enkelt myldretidstog om morgenen fra Holbæk til København H i den nye køreplan.

 

Tog hver halve time mod Ringsted og København

I dagtimerne vil der være tog fra Køge Nord hver halve time i begge retninger, da regionaltogene til og fra Nykøbing F fortsat standser på stationen:

  • Mod Ringsted kører togene i minuttal 25 og 59
  • Mod København kører togene i minuttal 00 og 34

Tog til Næstved om natten

Efter ønske fra Pendlerklubben Næstved kører DSB to ekstra afgange fra København H til Næstved natten efter fredag og lørdag.

De to tog til Næstved kører fra København H kl. 01.43 og 03.43 natten efter fredag og lørdag og standser ved alle stationer undervejs.

Fra Næstved til København H kører togene hver lørdag og søndag kl. 03.09 og 05.09 og ankommer til København H kl. 04.17 og 06.17.

 

 

Kilde: DSB


Nyhedsoverblik