Ny bro over Susåen - se, hvordan det går med byggeriet

Ikke siden 1930'erne har der været fast forbindelse mellem Næsby og Vester Broby. Det kommer der nu med den nye bro, der skal gå over Susåen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er godt gang i byggeriet af en gangbro over Susåen mellem Næsby og Vester Broby - nord for Næstved.

Ikke siden 1930'erne har der været fast forbindelse mellem de to byer. Det kommer der nu. Men det er ikke nogen helt let opgave at få stablet en bro på benene i det ufremkommelige naturområde.

quote Det bliver skide godt, for de lokale kan komme ud og gå nogle gode vandreture

Ronny Hansen, værkfører hos Wood-Ways.com.

Området på begge sider af broen er vådt og sumpet - og det gav problemer, da den tonstunge bro i sidste uge skulle løftes på plads.

nummerplade.jpg
Læs også
Flere nummerplader hevet op af Susåen
nummerplade.jpg
Læs også
Flere nummerplader hevet op af Susåen

- Mange steder kan vi komme ned med vognmanden og holde tæt på og blive hævet ud over åløbet. Her, der har vi ikke rigtig nogen mulighed for at få en kran ned, siger Ronny Hansen, værkfører hos Wood-Ways.com.

Sorø og Næstved bruger 450.000 kroner på byggeriet

I stedet måtte en gravemaskine fra hver side hjælpe broen ud på åen - et udstyrsstykke der blev fulgt tæt af flere af de lokale, der også kiggede forbi for at inspicere fremgangen i dag.

- Jeg synes, det er sjovt at se, hvordan det skrider frem, hvordan man får den stavlet op, og hvordan de kom herned, siger Carsten Rasmussen fra Næsby.

Artiklen fortsætter under billedet.

Carsten Rasmussen fra Næsby følger godt med i  byggeriet af broen over Susåen.
Carsten Rasmussen fra Næsby følger godt med i  byggeriet af broen over Susåen. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

quote Det er også en del af et større billede, hvor man har nogle stier, der går på tværs af kommunen og faktisk har forbindelser til de andre kommuner

Michael Krogh, naturmedarbejder fra Næstved Kommune

Susåen adskiller ikke alene de to byer, men også kommunerne Sorø og Næstved. Derfor er det en fælles beslutning på tværs af kommunegrænser og åløb at kaste de i alt 450.000 kroner efter byggeriet.

- Det er selvfølgelig en forbindelse mellem de to landsbyer, man har på hver side af åen. Men det er også en del af et større billede, hvor man har nogle stier, der går på tværs af kommunen og faktisk har forbindelser til de andre kommuner, så det er en del af en regional sti, kan man sige, siger Michael Krogh, naturmedarbejder fra Næstved Kommune.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST
 
  Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

Borgerne glæder sig

Nu glæder Næsby-folket sig til snart komme lidt tættere på naboerne.

- Der er jo Kongsgården ovre på den anden side og en kirke med masser af kalkmalerier, siger Carsten Rasmussen fra Næsby.

Artiklen fortsætter under billedet.

De lokale kan gå nogle gode vandreture, når broen står færdig, mener værkfører Ronny Hansen.
De lokale kan gå nogle gode vandreture, når broen står færdig, mener værkfører Ronny Hansen. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

Og ifølge værkføreren kan de glæde sig - med god grund.

- Det bliver skide godt, for de lokale kan komme ud og gå nogle gode vandreture, hvor man stadig kan gå tørskoet over på den anden side: Det er bare fedt, siger Ronny Hansen, værkfører hos Wood-Ways.com.

 
  Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

Nyhedsoverblik