Boligskatterne må ikke stige, selv om de nye boligskatteregler er udskudt fra 2021 til 2024. Det er et flertal på Christiansborg enig om.
Derfor har partierne bag boligskatteforliget fredag indgået en aftale om at lette ejendomsværdiskatten allerede i 2021. Samtidig skal grundskylden stige mindre end ellers forudsat fra 2021 til 2024. Det oplyser Skatteministeriet.
Man skal selvfølgelig kunne vide sig sikker på, hvilke skatteregler der gælder. Det sikrer vi med aftalen
Aftalen kommer efter regeringens eftersyn af skattevæsenets it-problemer. Eftersynet i efteråret 2019 viste, at det var nødvendigt at udskyde implementeringen af de nye boligskatteregler med tre år fra 2021 til 2024.
- Regeringen ønsker tryghed for boligejerne og ro om boligskatterne. Derfor har vi været fast besluttede på, at selv om vi er nødt til at udskyde de nye boligskatteregler fra 2021 til 2024, må det ikke få den konsekvens, at boligskatterne stiger, siger skatteminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse.
FAKTA:
Fredag er partierne bag boligskatteforliget, det vil sige regeringen samt Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance, blevet enige om at lette ejendomsværdiskatten fra næste år.
Samtidig stiger grundskylden mindre end ellers forudsat fra 2021 til 2024.
Her er hovedelementer fra aftalen:
- Ejendomsværdiskatten bliver lempet med 3 milliarder kroner i 2021-2023.
- Boligskatterne bliver varigt lempet med 0,6 milliarder kroner før tilbageløb, set i forhold til hvis boligskatteomlægningen ville være blevet gennemført i 2021.
- Grundskylden kan højst stige med 2,8 procent hvert år i perioden 2022 til 2024.
- Indefrysningsordningen for grundskyld, som har været obligatorisk, bliver gjort frivillig. Man kan således vælge at betale den indefrosne grundskyld fra 2021. Såfremt man vælger at holde fast i indefrysningen af grundskylden, vil det stadig være rentefrit.
- Kommunernes grundskyldpromiller kan ikke blive sat op i perioden 2021 til 2028. Det samme er tilfældet for de kommunale dækningsafgiftssatser.
- 100 millioner kroner bliver afsat til at forbedre vilkårene for pensionister, der bor i ejer- eller lejebolig.
- De boligejere, der har betalt boligskat af for høje vurderinger i årene 2011 til 2020, får penge tilbage. Det forventes lige nu, at omkring 13 milliarder kroner skal tilbagebetales til boligejerne
Kilde: Skatteministeriet.
Lempes med tre milliarder kroner
Aftalen betyder konkret, at ejendomsværdiskatten lempes med cirka tre milliarder kroner i 2021-2023. Samtidig sikre aftalen, at grundskylden højst kan stige med 2,8 procent årligt i 2022 til 2024.
Aftalen betyder desuden, at boligejere kan vælge at at betale den indefrosne grundskyld fra 2021. Hvis man i stedet vælger indefryse grundskylden, vil det stadig være rentefrit.
Aftalen skal give ro om boligskatterne, siger Morten Bødskov.
- Det er en stor beslutning af købe bolig, og for mange danskere er det den største økonomiske beslutning, der skal træffes i livet.
- Derfor skal man selvfølgelig kunne vide sig sikker på, hvilke skatteregler der gælder. Det sikrer vi med aftalen, siger Morten Bødskov.
Penge til boligejere
Han fremhæver desuden, at der tilbagebetales i alt 13 milliarder kroner til 715.000 boligejere, der har betalt for meget i boligskat. Det skyldes, at deres boliger er blevet vurderet for højt.
- Jeg er meget glad for, at vi i takt med, at de nye vurderinger kommer ud, kan kompensere de boligejere, der har betalt for meget i boligskat med i gennemsnit 18.000 kroner skattefrit.
- Det vil nok være et beløb, der falder på et tørt sted hos rigtig mange danskere, siger Morten Bødskov.