Sidste år bidrog ø-færgerne her i regionen til et CO2-udslip på op mod 6.000 tons. Småting i det samlede danske klimaregnskab – men for at opnå de nationale ambitioner for mindre CO2 må alle bidrage – også de kommunale ø-færger, der her i regionen tæller ni ruter med tilsammen op mod 800.000 årligt rejsende.
For at fremme denne proces har regeringen sammen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten bedrevet en aftale med en håndsrækning til de kommunale ø-færger. En pulje på 200 millioner kroner skal få flere færger over på el, brint eller biomethanol.
- Færgetrafikken har stort potentiale for at bidrage til at reducere udledning af CO2 på transportområdet, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i en kommentar til aftalen.
- Det vil være et godt skridt i den rigtige retning til en langt mere grøn og bæredygtig færgetrafik til gavn for passagererne, samfundet og færgedriften i det hele taget, tilføjer han.
Den politiske aftale er kommet op at stå på baggrund af en analyse af en grøn omstilling af færgetrafikken, som COWI har udarbejdet. Analysen viser, at det er muligt at omstille en stor del af de danske indenrigsfærger og dermed opnå en CO2-gevinst.
Puljen er henvendt til de kommunalt ejede færger, og her kan den enkelte kommune gennem puljen søge om midler til investeringsomkostninger i forbindelse med enten retrofitting af eksisterende færger – som eksempelvis nye motorer – eller køb af nye, grønne færger.
Sætter ting hurtigere i gang
For Slagelse Kommune har Transportministeriet således opstillet et eksempel for færgeruten Stigsnæs til Agersø og Omø, der besejles med motorfærgen M/F Omø. Færgen er fra 2012 og ved at retrofitte færgen med en elmotor vil miljøet kunne spares for 1.600 ton CO2 om året, oplyser ministeriet.
Slagelse Kommune vil til dette kunne få omkring syv millioner kroner i tilskud, og det bliver hilst velkommen af borgmesteren:
- Sådan en pulje kommer altid til at hjælpe. Den sætter nogle ting hurtigere i gang og gør det nemmere for os at komme i gang, siger John Dyrby Paulsen (S), borgmester i Slagelse Kommune.
Ifølge borgmesteren kommer kommunerne stadig selv til at bære en stor del af omkostningerne i den grønne omstilling med de tilskud, som transportministeriet har lagt op til.
- Men det skal vi i mange sammenhænge, når vi taler klimaindsats og miljøomstilling i det hele taget. Det er klart, det kan også blive for meget (selv med tilskud red.), der kan være meget store omkostninger ved det, siger han og tilføjer:
- Det her er også et spørgsmål om at signalere, at det vil vi – og det er vigtigt.
Væk med den sorte røg
Sidste år befordrede de to ø-færger i Slagelse Kommune tilsammen 216.000 passagerer på ruterne til Agersø og Omø. Overfarterne bidrog samlet til udledning af godt 2.600 tons CO2 det år.
- Det er vigtigt at få vores mange lokale færger på grønne brændstoffer. Det er både at sætte strøm til dem, få dem på brint eller biomethanol. Og der er heldigvis mange kommuner, der er begyndt at tænke i de her baner, og nu giver vi dem en hjælpende hånd, siger Signe Munk, klimaordfører for Socialistisk Folkeparti, der er med i aftalen.
Jeg er glad for, vi også tager de lokale færger med
Selvom færgerne tegner sig for en relativ lille andel af det samlede danske klimaregnskab, mener hun, at det gælder om at sætte ind på alle fronter:
- I den grønne omstilling batter det med alle de CO2-reduktioner, vi kan få. Jeg er glad for, vi også tager de lokale færger med – jeg tror, det er vigtigt for folk at se, at alle hjørner af Danmark bliver grønnere.
Også for indbyggerne på de danske småøer er den ny aftale en god nyhed, påpeger ordfører for øer og landdistrikter Lennart Damsbo-Andersen (S).
- Vi gør noget ved det CO2-udslip og den påvirkning, der er af naturen fra vores færger med den her aftale. Men det her handler også om – og det ved jeg – at de på øerne vil være grønne og fremstå miljøvenlige, og så ser det ikke godt ud, man har en færge, hvor der kommer sort røg op af skorstenen.
Artiklen fortsætter under grafikken
Grafik: Nick Abildgaard
CO2-neutrale færger i 2030
Partierne bag aftalen er desuden nået til enighed om at igangsætte en analyse af mulighederne for at omstille samtlige danske indenrigsfærger til nulemissions drift inden 2030.
Og spørger man hos Rådet for Grøn omstilling er der god grund til at glæde sig over dagens aftale.
- Det er en rigtig god aftale. Det er ikke så store færger, men det er mange færger, og det er også mange penge. Det her er netop de færger, man kan omstille og som man i stort omfang kan elektrificere, siger Jeppe Juul, der er seniorrådgiver for Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling.
I Danmark findes der 66 indenrigsfærger. De fleste drives med et offentligt tilskud, ligesom en del af dem er ejet af kommunale selskaber.
- Det er klart, det største CO2-udslip ligger ikke på de små færger, men omvendt er det dem, som vi umiddelbart kan elektrificere de fleste af. Og det er en ret effektiv måde at gøre det på, tilføjer han.
Forude venter der dog en stor udfordring med også at få gjort de store indenrigsfærgeruter grønne, sådan som aftalen nu lægger op til en analyse af, påpeger Jeppe Juul:
- Det er særligt hurtigfærgerne, der er problemet. De har en betydelig klimabelastning, fordi de er så ineffektive med den fart, de skyder.
Puljen på de 200 millioner kroner bliver udmøntet med 150 millioner kroner i år og 50 millioner kroner næste år.
Midlerne vil blive tildelt ud fra et princip om teknologineutralitet, og det vil blive afgjort ud fra kriterier om CO2-effekt per tilskudskrone og nedbringelse af øvrige emissioner; som udledning af NOx, SOx og partikler.