Ny affaldsaftale på plads - flere spande koster flere penge

Ligesom affaldet snart skal sorteres i mange dele, så deler Christiansborgpolitikernes nye affaldsaftale holdningerne ude i kommunerne og blandt borgerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra næste sommer skal borgerne til at sortere deres affald i ti forskellige typer, mens kommunerne skal sørge for ensartet indsamling landet over.

Tidligere har kommunerne selv bestemt, hvilke typer- og hvordan affaldet skulle samles ind, og det har givet udfordringer med genanvendelsen. Borgmesteren i Sorø Kommune er positiv overfor politikernes nye aftale:

quote Jo mere genbrug, vi kan foretage, jo bedre er det for miljøet

Gert Jørgensen (K)

- Pilen peger på en grøn omstilling, så det kommer ikke bag på mig. Jo mere genbrug, vi kan foretage, jo bedre er det for miljøet. Jo mere vi kan sortere, jo bedre er det også for os, siger Gert Jørgensen (K) til TV2 ØST.

Ligeledes er hans borgmesterkollega fra Næstved glad for, at der nu skal sorteres endnu mere.

- Vi har borgere, der flytter fra København til Næstved, de spørger ofte, hvorfor skal vi nu til at sortere anderledes? Jeg synes, det er super godt, vi nu får et ens system i hele Danmark. Så skal man selvfølgelig sørge for, det kan genanvendes, så affaldet ikke ender i forbrændingen, siger Carsten Rasmussen (S).

Flere spande koster flere penge

Aftalen lyder på, at der skal sorteres i ti typer affald i to til fire spande. Men mange kommuner har i dag kun en eller to spande, og de vil derfor skulle hen at investere i nye.

På Lolland regner Henrik Høegh (V), der også sidder som næstformand i affaldsselskabet REFA´s bestyrelse, med, at den nye affaldsaftale bliver en dyr affære.

- Her på landet er der langt mellem husene, og det kan komme til at koste op mod 500 kroner mere per borger at få tømt deres affald, siger han til TV2 ØST og understreger, at der er forskel på affaldsindsamling mellem storbyerne og landet.

quote Det kan komme til at koste op mod 500 kroner mere per borger at få tømt deres affald

Henrik Høegh (V), næstformand i affaldsselskabet REFA´s bestyrelse

- Det er den dyrest tænkelige løsning i vores to landdistriktskommuner. Vi skal ave det dobbelte antal skraldevogne til, at tømme alle spandene ved alle husstande. Det koster cirka 30 millioner kroner ekstra - elller mellem 400-500 kroner pr. husstand.

Jakob Beck Jensen
Læs også
Politisk skraldeaftale sender stor ekstraregning til borgerne i Kalundborg
Jakob Beck Jensen
Læs også
Politisk skraldeaftale sender stor ekstraregning til borgerne i Kalundborg

Tilbage i Næstved Kommune er Borgmester Carsten Rasmussen godt klar over, at borgerne kommer til at skulle punge yderligere ud for at få hentet deres skrald:

- Det er klart, det bliver dyrere. Spandene skal købes, og der er nogen, der skal komme at hente affaldet. Transporten er en væsentlig udgift i forhold til at samle ind til genbrug, siger han til TV2 ØST.

Affaldstyperne, der skal sorteres i, er:

  • Mad

  • Papir

  • Pap

  • Metal

  • Glas

  • Plast

  • Tekstil

  • Drikke- og fødevarekartonner

  • Restaffald

  • Farligt affald

De kigger bare ud af vinduet på Christiansborg

Udvalgsformanden for Teknik- og Miljø i Kalundborg Kommune er ikke begejstret for den nye aftale.

I dag har kommunen blot én skraldespand, og de skal derfor hen at investere i flere spande. Det er på trods af, at borgerne i kommunen allerede er gode til at sortere og genanvende deres affald i dag.

- Dét med at sortere er godt, men jeg synes ikke, det er lige så god en ide at sortere ude i hjemmene. Vi har genbrugsstationer, som vi bruger, og hvor vi genanvender meget af vores restaffald. Nu skal vi have fire nye fraktioner, og det vil betyde, at hver borger skal have en ekstra spand. Det vil gøre det mere besværligt og også dyrere for borgeren, siger Jakob Beck Jensen (V) til TV2 ØST.

Udvalgsformanden mener, at der er stor forskel på by og land:

- Folketingspolitikerne skulle lade være med bare at kigge ud af vinduet på Christiansborg. Den bedste løsning for Københavns Kommune behøver ikke være den bedste løsning for Kalundborg Kommune, siger han.

Ved at blive for meget

Beboere i Kalundborg er splittede i forhold til at skulle sortere mere.

quote Jeg synes, ti typer er alt for meget. Hvor skal vi have plads til alle de spande henne?

John Jensen, bor i Kalundborg

- Jeg synes, det er en god løsning, så er det allerede sorteret hjemmefra. Det er vel fair nok at skulle betale mere, når det gælder miljøet, siger John Jensen, der bor i Kalundborg.

Men på den anden ende af villavejen er affaldssorteringen ved at blive for stringent:

- Jeg synes, ti typer er alt for meget. Hvor skal vi have plads til alle de spande henne? Jeg synes allerede, vi sorterer meget i forvejen, siger Rie Sommer fra Kalundborg til TV 2 ØST.

Sorteringssystemet skal være klar til juli 2021, men de kommuner, der har en såkaldt MGP-fraktion (metal, glas og plastik i samme kammer), kan vente med udfasningen af disse typer frem til 2025. Målet er at reducere affald i forbrændingsovnene med 30 procent inden 2030.


Nyhedsoverblik