Nu starter afstemningen – stem på hverdagshelten til nyt frimærke

Næsten 1000 danskere har været med i konkurrencen om at komme på frimærke. Nu er 25 valgt ud - du kan være med vælge, hvem der skal vinde.

Postnord har gennem de seneste uger modtaget næsten 1000 forslag til, hvilke hverdagshelte der skal pryde en ny frimærkeserie.

Serien er en hyldest til dansk kultur og dem, der bor i Danmark, skildret gennem de personer, der gør en forskel i hverdagen.

- Særlige tider kræver særlige handlinger, og sammen med Postnord håber vi, at danskerne vil være med til at stemme på deres lokale helte og hylde de mennesker, der gør en særlig indsats for os andre, siger Malene Paulli Buchvald, der er marketingchef i Falck, der har været med til at udvælge kandidaterne sammen med Postnord.

Fra hver region er fem personer udvalgt blandt de nominerede til at være med i konkurrencen om at få sit kontrafej på et frimærke – en ære, der ellers har været forbeholdt Hendes Majestæt Dronningen, andre royale og afdøde.

- Det er jo første gang nogensinde, at fem nulevende, ikke-royale personer får plads på et frimærke, og vi har modtaget virkelig mange gode, imponerende og rørende nomineringer, siger Martin Pingel, der er designchef i Postnord.

- Det har været svært kun at vælge fem fra hver region, og nu har vi brug for danskernes hjælp til at snævre feltet yderligere ind, tilføjer han i en meddelelse.

Her er de fem kandidater fra Region Sjælland

Afstemningen er startet og løber frem til 4. april, hvor de to kandidater fra hver region, som har fået flest stemmer, vil blive præsenteret for en jury, der skal afgøre, hvilke fem hverdagshelte der får lov at komme på frimærkeserien, som lanceres til efteråret.

De fem kandidater i Region Sjælland:

Juryen - der til sidst kårer den hverdagshelt fra hver region, der kommer på frimærker - tæller fodboldspilleren Nadia Nadim, livsstilseksperten Anne Glad, radioværten Mads Steffensen samt direktørerne for Falck, Jakob Riis, og PostNord, Peter Kjær Jensen.

Hvilke fem personer, der kommer på de nye frimærker, offentliggøres 14. april. De udvalgte hverdagshelte bliver tegnet af Thomas Thorhauge fra Politiken, og tegningerne bliver udgivet som frimærker 16. september 2021 i et oplag på fire millioner.