Nu kommer de nye ejendomsvurderinger - boligejere på Sjælland får stor skatterabat

It-tilsynet har vendt tommelfingeren op til det nye ejendomsvurderingssystem. I flere kommuner er der klækkelige skatterabatter på vej til boligejerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

50.000 boligejere kan se frem mod at modtage en ny vurdering af deres ejendom til september. 

Det sker som følge af, at Skatteministeriet har kunnet præsentere It-tilsynets trykprøvning af det nye ejendomsvurderingssystem, som skal lægge grunden for et nyt ejendomsskattesystem.

Systemet er i forvejen stærkt forsinket som følge af it-problemer – men efter flere udskydelser kan de første 50.000 boligejere nu se frem til at få en ny vurdering af deres parcel- eller rækkehus.

- For første gang siden 2011 er vi nu klar til at sende nye ejendomsvurderinger ud til boligejerne. Der er ingen tvivl om, at det har været et langt sejt træk at nå hertil, men så meget mere positivt er det, at vi nu er, hvor vi skal være. Nu kan vi se frem til, at de nye vurderinger bliver udsendt til danskerne, siger skatteminister Morten Bødskov (S) i en kommentar til nyheden.

quote For første gang siden 2011 er vi nu klar til at sende nye ejendomsvurderinger ud til boligejerne

Skatteminister Morten Bødskov (S)

Arbejdet med de nye ejendomsvurderinger har stået på siden 2013.

Ifølge Skatteministeriet har ejere af omkring 715.000 boliger betalt for meget i ejendomsskat i perioden 2011-2020. Tilbagebetalingen forventes at løbe op i 14 milliarder skattefrie kroner til boligejerne.

Læs også
SKAT nedsætter ejendomsvurdering efter klager fra beboere
Læs også
SKAT nedsætter ejendomsvurdering efter klager fra beboere

Her står de største tilbagebetalinger til at falde på det vestlige og sydlige Sjælland.

Med i gennemsnit 33.250 kroner er boligejerne i Odsherred dem, der står til den største tilbagebetaling i hele landet – imens der her i regionen endvidere ventes store tilbagebetalinger i Vordingborg (29.250 kroner), Næstved (20.500 kroner) og Lolland kommuner (20.500 kroner).

Der er ingen tvivl om, at det har været et langt sejt træk at nå hertil, men så meget mere positivt er det, at vi nu er, hvor vi skal være, siger skatteminister Morten Bødskov (S).
Der er ingen tvivl om, at det har været et langt sejt træk at nå hertil, men så meget mere positivt er det, at vi nu er, hvor vi skal være, siger skatteminister Morten Bødskov (S). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Ifølge direktør for Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, er det positive nyheder for mange boligejere, at der nu kommer en afklaring på mange års usikkerhed omkring ejendomsvurderingerne og dermed ejendomsværdiskatten.

- Det er godt, vi endelig får vurderingerne, så husstande især i landkommuner kan få for meget betalt skat siden 2011 tilbage, siger han og påpeger, at en gennemsnitlig tilbagebetaling på 25.000-33.000 kroner per husstand i visse kommuner er mange penge for blandt andre pensionistægtepar, der har ventet længe på at få de penge tilbage, som de har betalt for meget i skat.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Realistiske vurderinger af grundværdi

Derudover kan de nye ejendomsvurderinger også være med til at sende mildere vinde over boligmarkedet i yderområderne, som historisk har oplevet fraflytning og lange liggetider.

- Det, der nu vil ske fremadrettet, er, at der vil ske mere realistiske vurderinger af grundværdien i de pågældende områder – og vi vil få nogle vurderinger sammen med de nye boligskatte-procentsatser, som alt i alt vil give en skattelettelse i de områder, som tidligere har betalt for meget i skat, forklarer Curt Liliegreen.

- Det vil sige: Ude i landkommunerne vil der komme en skattelettelse, imens nogle typer af ejendomme i de største byer, som København og Aarhus, ville have fået en skattestigning, hvis ikke det var fordi, man her gav skatterabat til de nuværende boligejere.

Imens stigende ejendomsskatter i de store byer forventes at afstedkomme et prisfald, skal boligejerne næppe gøre sig forhåbning om, at skattelettelserne i landkommunerne vil afstedkomme prisstigninger, påpeger Curt Liliegreen.

- Det er godt, vi endelig får vurderingerne, så husstande især i landkommuner kan få for meget betalt skat siden 2011 tilbage, siger Curt Liliegreen, der er direktør for Boligøkonomisk Videncenter.
- Det er godt, vi endelig får vurderingerne, så husstande især i landkommuner kan få for meget betalt skat siden 2011 tilbage, siger Curt Liliegreen, der er direktør for Boligøkonomisk Videncenter. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

- Man skal dog ikke forestille sig, at et nyt skattesystem alene vil rette op på den skævvridning, man ser mellem land og by, siger han og tilføjer:

- Jeg til tro, mange af de landkommuner er så pressede i forvejen med liggetider på tre til fem år, at det ikke er sikkert, du vil se en prisstigning. Men et lidt større salg og en reduktion i liggetid.

Læs også
Boligejere i provinsen får flest penge tilbage i ejendomskat
Læs også
Boligejere i provinsen får flest penge tilbage i ejendomskat

Ifølge Skatteministeriet kan Vurderingsstyrelsen på baggrund af trykprøvningen udsende de første nye ejendomsvurderinger ud til boligejerne på den anden side af sommerferien.

Der er tale om skøn baseret på foreløbige vurderinger – men boligejerne vil først blive præsenteret for de centrale data, som indgår i de nye ejendomsvurderinger.

Efterfølgende vil boligejerne modtage de nye ejendomsvurderinger samt tilbud om tilbagebetaling af skatten.

Hvilke 50.000 boligejere, der står forrest i køen til at modtage nye ejendomsvurderinger, er endnu ikke blevet offentliggjort.


Nyhedsoverblik