Nu kan kirkerne igen holde gudstjenester: - Vi er taknemmelige

En lang række kirker genoptog søndag gudstjenesterne. Det skete under en lang række sikkerhedsforanstaltninger for at undgå at sprede coronasmitte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi er taknemmelige for, at regeringen og sundhedsmyndighederne finder det forsvarligt, at vi kan afholde gudstjenester. Vi føler også, at det er en stor tillidserklæring fra regeringen og sundhedsmyndighedernes side, at de har givet os denne mulighed.

Sådan siger biskoppen i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, på dagen, hvor mange kirker for første gang i flere uger slår dørene op til den ugentlige gudstjeneste.

- Gudstjenesten er kristendommens hjerteslag, og har været det gennem alle tider. Evangeliet handler om Guds kærlighed, og det er jo et evangelium til deling. Det handler om den enkelte - men så sandelig også, hvordan vi deler det med hinanden, siger han.

quote Gudstjenesten er kristendommens hjerteslag

Peter Fischer-Møller

For 23. december anbefalede kultur- og kirkeministeren Joy Mogensen (S) og landets biskopper at aflyse gudstjenesterne på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger for gudstjenester henover julen.

Plads til 16 personer

Det er også med en lang række restriktioner, at kirkerne nu igen må markere søndagen med bøn.

Der bør være 7,5 kvadratmeter plads per person i kirken, der skal være to meters afstand mellem de besøgende målt fra næsetip til næsetip, længden på gudstjenesten bør være under 30 minutter og sang bør begrænses og måske helt erstattes med nynnen og orgelspil, lyder anbefalingerne fra myndighederne.

Læs også
Statsministeren opfordrer til at aflyse alle aftaler - se de nye restriktioner her
Læs også
Statsministeren opfordrer til at aflyse alle aftaler - se de nye restriktioner her

Jesper Blomgreen, der er præst i Udby og Ørslev på Sydsjælland, er glad for, at han igen kan holde gudstjeneste.

- Gudstjenester er en nødvendighed - ligesom sundhedsvæsenet. Det er det, som jeg sammenligner med - mere end med det øvrige kulturliv, siger han.

Sådan så det ud under dagens gudstjeneste.
Sådan så det ud under dagens gudstjeneste.

Da han søndag slog dørene op til gudstjeneste, var der plads til 16 personer i kirken i alt.

- Når vi overholder myndighedernes retningslinjer, så er det sikkert. Og vi har en rigtig dialog her om, hvordan vi kan få det til at fungere på en god måde, siger han.

Han mener, at den største udfordring er, hvis kirkegængere skal afvises i døren, fordi der bliver for mange.

- Nu hvor hele Danmark er hjemme, og alle skal aflyse aftaler og så videre, så tror jeg ikke, at det kommer til at ske, siger han. 

En stor glæde

I Roskilde er biskoppen da også rigtig glad for, at der nu igen kommer gang i de kirkelige handlinger.

- Det er en stor glæde, at vi har mulighed for at holde gudstjenester. Kirkerne har egentlig været åbne hele tiden, også hen over jul og nytår. Der skete bare det, at vi lillejuleaften fik at vide, at der var nye og skærpede restriktioner for gudstjenesterne. Der syntes vi så ikke, at vi kunne byde præster, menighedsråd og kirkeligt ansatte, at man skulle lave ændre de allerede planlagte julemesser mindre end et døgn før, de skulle afholdes, siger Peter Fischer-Møller.

Læs også
Biskop med klart svar til kirkeansattes kritik: Vi holder fast i julegudstjenester
Læs også
Biskop med klart svar til kirkeansattes kritik: Vi holder fast i julegudstjenester

Kirkens ledelse havde trods et stigende pres i dagene op mod jul modsat sig aflysninger af julemesserne, og først med myndighedernes skærpede restriktioner den 23. december blev mange arrangementer aflyst eller i sidste øjeblik lavet om, så de kunne tilpasses de nye regler.

Stadig tomme sæder

Med de nye restriktioner er der meget mindre plads til besøgende i kirkerne end ellers.

- Her i Roskilde Domkirke, som er en af landets største kirker, er der plads til 150 besøgende. Men i mange landsbykirker er der måske kun plads til ti eller 15 med de nye regler, siger Peter Fischer-Møller. 

Peter Fischer-Møller er biskop i Roskilde Stift.
Peter Fischer-Møller er biskop i Roskilde Stift.

Han påpeger dog samtidig, at mange sårbare nok ikke møder op.

- Der er mulighed for at følge gudstjenesten online eller via en transmission. Og det er godt nok, siger han.

Det kan være en af grundene til, at der flere steder fortsat var ledige pladser i kirkerne søndag.

- Det er klart, at folk skal lige vende sig til at kirken er åben, siger biskoppen.


Nyhedsoverblik