Nu genåbner skoler med udeundervisning – alternative aktiviteter skal øge trivsel

Alternative aktiviteter med samvær i fokus skal øge elevernes trivsel, mener formand for lærernes fagforening.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Digtoplæsning i Mindeparken, byvandring eller fotosafari.

Sådan vil undervisere forsøge at gøre det nye krav om udendørs undervisning for folkeskolens ældste klasser og gymnasier relevant.

Mandag morgen er det igen muligt for mange hjemsendte elever i folkeskoler og gymnasier at komme i skole. Det er dog kun en enkelt gang om ugen, og det er udendørs.

Afgangselever i grundskoler samt på ungdoms- og voksenuddannelser må møde halvdelen af tiden.

Dette gælder dog ikke afgangseleverne i hovedstadsområdet samt Nord- og Østsjælland, hvor det kun er tilladt at møde en gang om ugen.

Sådan genåbner skoler og dele af samfundet mandag:

Mandag sker endnu en gradvis genåbning af samfundet. Nu kan afgangselever møde fysisk i skole hver anden uge.

Her kan du læse, hvilke regler der gælder for skolerne rundt omkring i landet.


De må møde 100 procent:

  • Efterskoler, kostskoler og højskoler åbner i hele landet. (Elever, der bor på kostafdelinger på ungdomsuddannelser, kan først vende tilbage, når uddannelsen er genåbnet).
  • Grundskoler kan vende tilbage med 100 procent fremmøde på ikke brofaste øer.


De må møde 50 procent:

  • Afgangselever i grundskoler samt på ungdoms- og voksenuddannelser i Østjylland, Sydjylland, Fyn samt Vest- og Sydsjælland kan vende tilbage hver anden uge.


De må møde en gang om ugen:

  • Elever i 5.– 8.-klasse og ikke-afgangselever på ungdomsuddannelser i alle landsdele kan møde til udendørs undervisning én gang om ugen. (Det samme gælder for afgangselever i grundskolen og afgangselever på ungdomsuddannelser i landsdele, hvor der endnu ikke er åbnet for 50 procent fremmøde).


Sådan bliver reglerne for test:

  • I grundskolen gælder en kraftig opfordring til, at personale og elever kan fremvise en negativ coronatest, der er højst 72 timer gammel, når de møder fysisk op på skolen.
  • På ungdomsuddannelserne er det et krav, at personale og elever kan fremvise en negativ coronatest, der er højst 72 timer gammel, når de møder fysisk op på skolen.


Andet i aftalen:

  • Udvalgsvarebutikker på 5000 kvadratmeter eller derover kan have op til 250 kunder, og tidsbestilling fjernes som krav for butikker på under 10.000 kvadratmeter.
  • Kravet om tidsbestilling kan fraviges, hvis der etableres en anden model, der reducerer risikoen for sammenstimling. Modellen vil blive drøftet i sektorpartnerskabet for detailhandlen.


Kilder: Justitsministeriet, Ritzau.

Dansklærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium Anders Thorsen ser genåbningen som en chance for at øge trivslen for de mange hjemsendte elever.

- Det faglige og trivslen går hånd i hånd. Mine elever kommer også til at få det bedre fagligt, når de får en chance for at komme ud og møde deres kammerater, siger han.

Dog har det været hårdt at skulle omstille sin undervisning med så kort varsel. Derfor kommer mandagens undervisning med 9. klasse primært til at bestå af ristede skumfiduser over bål.

Læs også
Forælder havde håbet på flere skoledage: - De har været indelukket i tre måneder nu
Læs også
Forælder havde håbet på flere skoledage: - De har været indelukket i tre måneder nu

Men i næste uge bliver udeundervisningen brugt på Mindelunden ved Ryparken i Hellerup, mens resten af ugens danskundervisning skal bruges på at læse digte fra besættelsestiden.

- Vi kommer til at lave en digtoplæsning derude. På den måde kombinerer vi onlineundervisningen med vores mulighed for at komme ud og være sammen, forklarer Anders Thorsen om sin plan for undervisningen.

Det sociale fællesskab i fokus 

På Nørrebro Park Skole i København arbejdes der også på at gøre udendørs undervisningen klar til eleverne.

Idræts- og tysklærer Jessica Uebelin er enig i, at det vigtigste aspekt af undervisningen er elevernes trivsel.

- Eleverne får allerede det faglige fra onlineundervisningen. Nu handler det om, at de skal have muligheden for at se hinanden i øjnene og sige hej, siger hun om elevernes behov for at se hinanden.

Orø Skole 1
Læs også
Ø-skoler må genåbne - det har de allerede gjort på Orø
Orø Skole 1
Læs også
Ø-skoler må genåbne - det har de allerede gjort på Orø

Også formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, mener, at det allervigtigste er elevernes trivsel i undervisningen.

- Lige nu handler det om at få eleverne godt i gang. Klasserne skal rystes sammen som et socialt fællesskab, det er der virkelig mange elever, der har manglet, siger han.


Nyhedsoverblik